MEGIDDO

𝐌𝐄𝐆𝐈𝐃𝐃𝐎 𝐄𝐓 𝐕𝐈𝐃𝐍𝐄𝐒𝐁𝐘𝐑𝐃 𝐎𝐌 𝐃𝐄𝐓 𝐆𝐀𝐌𝐋𝐄 𝐈𝐒𝐑𝐀𝐄𝐋𝐒 𝐊𝐎𝐍𝐆𝐄𝐑, 𝐌𝐀𝐆𝐓 𝐎𝐆 𝐇𝐈𝐒𝐓𝐎𝐑𝐈𝐄

𝙃𝙫𝙞𝙨 𝙙𝙪 𝙗𝙚𝙨ø𝙜𝙚𝙧 𝙄𝙨𝙧𝙖𝙚𝙡, 𝙚𝙧 𝙙𝙚𝙧 𝙞𝙣𝙜𝙚𝙣 𝙩𝙫𝙞𝙫𝙡 𝙤𝙢 𝙟ø𝙙𝙚𝙧𝙣𝙚𝙨 𝙧𝙞𝙜𝙚 𝙝𝙞𝙨𝙩𝙤𝙧𝙞𝙨𝙠𝙚, 𝙠𝙪𝙡𝙩𝙪𝙧𝙚𝙡𝙡𝙚 𝙤𝙜 𝙧𝙚𝙡𝙞𝙜𝙞ø𝙨𝙚 𝙩𝙞𝙡𝙠𝙣𝙮𝙩𝙣𝙞𝙣𝙜 𝙩𝙞𝙡 𝙡𝙖𝙣𝙙𝙚𝙩. 𝙃𝙫𝙚𝙧 𝙚𝙣𝙚𝙨𝙩𝙚 𝙨𝙩𝙚𝙣, 𝙝𝙫𝙚𝙧𝙩 𝙚𝙣𝙚𝙨𝙩𝙚 𝙨𝙖𝙣𝙙𝙠𝙤𝙧𝙣 𝙗æ𝙧𝙚𝙧 𝙛𝙤𝙧𝙩æ𝙡𝙡𝙞𝙣𝙜𝙚𝙧 𝙛𝙧𝙖 𝙫𝙤𝙧𝙚𝙨 𝙩𝙪𝙨𝙞𝙣𝙙å𝙧𝙞𝙜𝙚 𝙝𝙞𝙨𝙩𝙤𝙧𝙞𝙚. 𝙃𝙞𝙨𝙩𝙤𝙧𝙞𝙚𝙣 𝙤𝙜 𝙖𝙧𝙠æ𝙤𝙡𝙤𝙜𝙞𝙚𝙣 𝙫𝙞𝙙𝙣𝙚𝙧 𝙤𝙢 𝙫𝙤𝙧𝙚𝙨 𝙙𝙮𝙗𝙩 𝙛𝙤𝙧𝙖𝙣𝙠𝙧𝙚𝙙𝙚 𝙧ø𝙙𝙙𝙚𝙧 𝙞 𝙡𝙖𝙣𝙙𝙚𝙩. 𝙃𝙚𝙧 𝙨𝙩𝙖𝙢𝙢𝙚𝙧 𝙫𝙞 𝙛𝙧𝙖, 𝙝𝙚𝙧 𝙡𝙞𝙜𝙜𝙚𝙧 𝙙𝙚𝙩 𝙟ø𝙙𝙞𝙨𝙠𝙚 𝙛𝙤𝙡𝙠𝙨 å𝙣𝙙𝙚𝙡𝙞𝙜𝙚 𝙤𝙜 𝙛𝙮𝙨𝙞𝙨𝙠𝙚 𝙝𝙟𝙚𝙢, 𝙤𝙜 𝙝𝙚𝙧 𝙝ø𝙧𝙚𝙧 𝙫𝙞 𝙩𝙞𝙡.

𝙊𝙜 𝙣å𝙧 𝙫𝙚𝙧𝙙𝙚𝙣 𝙜𝙡𝙚𝙢𝙢𝙚𝙧, 𝙤𝙫𝙚𝙧𝙨𝙚𝙧 𝙚𝙡𝙡𝙚𝙧 𝙗𝙚𝙣æ𝙜𝙩𝙚𝙧 𝙙𝙚𝙣𝙣𝙚 𝙝𝙞𝙨𝙩𝙤𝙧𝙞𝙚, 𝙫𝙞𝙡 𝙟𝙚𝙜 𝙜ø𝙧𝙚 𝙢𝙞𝙩 𝙛𝙤𝙧 𝙖𝙩 𝙛å 𝙛𝙤𝙡𝙠 𝙩𝙞𝙡 𝙖𝙩 𝙡æ𝙨𝙚, 𝙛𝙤𝙧𝙨𝙩å 𝙤𝙜 𝙝𝙪𝙨𝙠𝙚.

Forestil jer at stå på en høj, hvor næsten hver eneste meter jord gemmer på spor fra mennesker, som levede for tusinder af år siden. Under jeres fødder ligger resterne af byer, der gennem årtusinder blev bygget, ødelagt og genopbygget.

Når vi taler om det jødiske folks historiske forbindelse til Israel, tænker mange på Jerusalem, Hebron og de steder, der nævnes i Torahen. Men rundt omkring i Israel findes også arkæologiske steder, hvor vi kan se sporene efter de gamle israelitiske kongeriger.

𝙀𝙏 𝘼𝙁 𝘿𝙄𝙎𝙎𝙀 𝙎𝙏𝙀𝘿𝙀𝙍 𝙀𝙍 𝙈𝙀𝙂𝙄𝘿𝘿𝙊

Megiddo ligger i det nordlige Israel med udsigt over Jizreel-dalen. Her har arkæologerne gennem mere end hundrede år fundet rester af gamle byer, paladser, bymure og befæstninger.

Det, jeg synes er særligt fascinerende, er, at man har fundet omkring 30 bosættelseslag. Det vil sige, at den ene by gennem årtusinder er blevet bygget oven på den anden.

Megiddo eksisterede allerede længe før de israelitiske kongeriger, men byen blev senere en vigtig del af kongeriget Israel.

𝐌𝐄𝐆𝐈𝐃𝐃𝐎 𝐈 𝐓𝐀𝐍𝐀𝐊𝐇 – 𝐃𝐄𝐍 𝐉Ø𝐃𝐈𝐒𝐊𝐄 𝐁𝐈𝐁𝐄𝐋

Megiddo bliver nævnt flere gange i vores jødiske Bibel.

I Josvabogen nævnes kongen af Megiddo blandt de kana'anæiske konger, som ifølge beretningen blev besejret.

Men i Dommerbogen kan vi læse, at Manasses stamme ikke formåede at fordrive indbyggerne fra Megiddo.

Det fortæller os også noget interessant om vores historie. Israelitternes etablering i landet var ikke nødvendigvis én stor erobring, hvor alle andre forsvandt. De bibelske tekster fortæller også om en lang periode, hvor forskellige befolkninger levede side om side.

Og så kommer vi til kong Salomon.

𝐊𝐎𝐍𝐆 𝐒𝐀𝐋𝐎𝐌𝐎𝐍 𝐎𝐆 𝐌𝐄𝐆𝐈𝐃𝐃𝐎

I Første Kongebog står der, at kong Salomon lod flere byer befæste, blandt andet Jerusalem, Hazor, Megiddo og Gezer.

Det er altså ikke en by, som først er blevet forbundet med det jødiske folks historie i moderne tid. Megiddo er en del af vores bibelske fortælling om kongerne David og Salomon.

Da arkæologerne begyndte at udgrave Megiddo, fandt de store byporte, paladslignende bygninger og omfattende befæstninger.

I mange år mente man, at flere af disse bygninger stammede fra Salomons tid, altså omkring det 10. århundrede f.v.t.

Men arkæologerne er ikke enige.

Nogle forskere mener, at flere af bygningerne er fra det 9. århundrede f.v.t., hvor Omridedynastiet regerede i det nordlige kongerige Israel.

Og det synes jeg faktisk er vigtigt at have med. Vi behøver ikke påstå, at alle fund stammer fra Salomon, når forskerne stadig diskuterer dateringerne.

For uanset hvem der byggede de enkelte anlæg, fortæller Megiddo om et israelitisk kongerige med magt, organisation og betydelige ressourcer.

𝐌𝐄𝐆𝐈𝐃𝐃𝐎 𝐔𝐍𝐃𝐄𝐑 𝐊𝐎𝐍𝐆𝐄𝐑𝐈𝐆𝐄𝐓 𝐈𝐒𝐑𝐀𝐄𝐋

Ifølge Kongebøgerne blev det gamle israelitiske kongerige efter Salomons død delt i to: Israel i nord og Juda i syd.

Megiddo hørte til det nordlige kongerige Israel.

I det 9. og 8. århundrede f.v.t. var byen et vigtigt administrativt og militært centrum.

Arkæologerne har fundet store bygninger, befæstninger og et imponerende vandforsyningssystem.

Og det sidste synes jeg er særligt interessant.

Man havde bygget en dyb skakt og en underjordisk tunnel, så byens indbyggere kunne hente vand fra en kilde uden for byens befæstninger uden at skulle bevæge sig ubeskyttet uden for byen.

Tænk på, hvilken planlægning og hvilket arbejde det krævede for næsten 3.000 år siden.

Det fortæller om et samfund, hvor man kunne organisere store byggeprojekter, beskytte sine indbyggere og sikre adgang til vand under en belejring.

Det er den slags fund, som gør historien levende for mig.

𝐌𝐄𝐆𝐈𝐃𝐃𝐎 𝐎𝐆 𝐊𝐎𝐍𝐆𝐄𝐑𝐈𝐆𝐄𝐓 𝐈𝐒𝐑𝐀𝐄𝐋𝐒 𝐅𝐀𝐋𝐃

Men historien om Megiddo er ikke kun historien om konger og store bygningsværker.

Den er også historien om krig, erobring og tab.

I det 8. århundrede f.v.t. voksede det assyriske imperium sig stadig stærkere.

Omkring 732 f.v.t. erobrede den assyriske konge Tiglat-Pileser III store dele af det nordlige kongerige Israel, herunder Megiddo.

Byen kom under assyrisk kontrol.

Omkring ti år senere, i 722/720 f.v.t., faldt Samaria, som var hovedstaden i kongeriget Israel.

De assyriske erobringer førte til deportationer og store forandringer for befolkningen.

Det er disse begivenheder, som i vores historiske tradition forbindes med fortællingen om de ti tabte stammer.

Et helt kongerige mistede sin selvstændighed.

Men israelitternes historie sluttede ikke dér.

𝐊𝐎𝐍𝐆 𝐉𝐎𝐒𝐈𝐉𝐀𝐒 𝐃Ø𝐃 – 𝟔𝟎𝟗 𝐅.𝐕.𝐓.

Megiddo dukker også op i historien om kong Josija af Juda.

I Anden Kongebog fortælles det, at Josija blev dræbt ved Megiddo i forbindelse med den egyptiske farao Neko II's felttog i 609 f.v.t.

Josija var en betydningsfuld konge i Judas historie. Han forbindes med store religiøse reformer og ønsket om at samle tilbedelsen af Israels Gud omkring templet i Jerusalem.

I Anden Krønikebog beskrives hans død mere udførligt. Her fortælles det, at han blev dødeligt såret i kamp mod egypterne.

De to beretninger er ikke helt ens, og vi kender ikke alle omstændighederne omkring hans død.

Men for den jødiske historiske og religiøse tradition blev Josijas død en vigtig og tragisk begivenhed.

Og endnu en gang finder vi Megiddo midt i vores historie.

𝐀𝐑𝐊Æ𝐎𝐋𝐎𝐆𝐈𝐄𝐍 𝐎𝐆 𝐕𝐎𝐑𝐄𝐒 𝐇𝐈𝐒𝐓𝐎𝐑𝐈𝐄

Det, jeg finder så interessant ved Megiddo, er, at vi ikke kun har de bibelske fortællinger.

Vi har også de arkæologiske fund.

Arkæologerne har blandt andet fundet store byporte, befæstninger, paladser, det underjordiske vandforsyningssystem, elfenbensgenstande og anlæg, som tidligere blev tolket som stalde.

Ikke alle fund stammer fra den israelitiske periode, og forskerne er fortsat uenige om dateringen og funktionen af nogle af anlæggene.

Men fundene fra jernalderen fortæller om Megiddos betydning under det nordlige kongerige Israel.

Sammen med de skriftlige kilder giver arkæologien os vigtig viden om de israelitiske kongeriger, som eksisterede her for næsten 3.000 år siden.

Vi kan ikke bevise alle fortællingerne i Tanakh med arkæologi, og det mener jeg heller ikke, at vi behøver at påstå.

Men vi kan dokumentere, at det gamle Israel ikke blot er en religiøs fortælling.

Der eksisterede israelitiske kongeriger, og Megiddo var en vigtig del af denne historie.

Megiddo er i dag ikke længere den store befæstede by, som de israelitiske konger kendte. Men stedet er langt fra glemt.

Det gamle Megiddo er i dag et arkæologisk område og en nationalpark i Israel, hvor man kan opleve ruinerne af de gamle byer, se de historiske byporte og udforske det imponerende vandforsyningssystem.

I nærheden ligger også den moderne kibbutz Megiddo, som blev grundlagt i 1949.

𝐇𝐕𝐎𝐑𝐅𝐎𝐑 𝐌𝐄𝐆𝐈𝐃𝐃𝐎 𝐄𝐑 𝐕𝐈𝐆𝐓𝐈𝐆 𝐅𝐎𝐑 𝐕𝐎𝐑𝐄𝐒 𝐉Ø𝐃𝐈𝐒𝐊𝐄 𝐇𝐈𝐒𝐓𝐎𝐑𝐈𝐄

Jeg bliver ofte overrasket over, hvor lidt mange egentlig ved om det jødiske folks historie i Israel.

Alt for ofte begynder fortællingen i 1948, som om det var dér, vores forbindelse til landet opstod.

Men vores historie begyndte ikke i 1948.

Den moderne stat Israel blev genoprettet i 1948. Vores historiske, kulturelle og religiøse tilknytning til landet går tusinder af år længere tilbage.

Og Megiddo er et af de steder, der fortæller hvorfor.

Her finder vi spor fra de gamle israelitiske kongeriger, som er en del af grundlaget for den senere jødiske historie og identitet.

Selvfølgelig har andre folk også levet i dette land og sat deres spor. Det er der ingen grund til at benægte.

Men hvorfor skulle det betyde, at vores historie skal glemmes eller fornægtes?

Når vi står ved Megiddos gamle byporte eller ser ned i det underjordiske vandforsyningssystem, ser vi rester fra en verden, som vores forfædre var en del af.

For mig er det ikke bare nogle gamle sten.

Det er en del af vores historie.

Og det er også grunden til, at jeg hver lørdag bruger tid på at fortælle om et nyt sted i Israel.

Jeg vil gerne have, at flere kender historien. At vores børn og børnebørn ved, hvor vores rødder ligger, og at de ikke kun lærer om jødernes historie gennem forfølgelser, pogromer og Holocaust.

Vi har også en historie om kongeriger, byer, kultur, religion og et folk, som gennem tusinder af år har bevaret sin forbindelse til landet Israel.

Den historie fortjener også at blive fortalt.

Og den forsvinder ikke, fordi nogen vælger at benægte den.