Kristeligt Dagblad
Kristeligt Dagblad er den danske daglige avis på et kristent grundlag.
Det grundlæggende
Type: Landdækkende dagblad, mandag-lørdag
Grundlagt: 1896 som initiativ fra den lutherske vækkelsesbevægelse Indre Mission for at modvirke tidens politiske radikalisering og ateisme
Hovedsæde: København, Vimmelskaftet
Sprog: Dansk 1391888769231076474
Oplag: Ca. 32.000, læsertal ca. 180.000 i 2024
Motto på forsiden siden første udgivelse: Ikke ved magt, og ikke ved styrke, men ved min ånd, siger Hærskarers Herre! (Zakarias’ Bog)
Ansvarshavende chefredaktør: Jeppe Duvå siden 1. juni 2022, sammen med chefredaktør Karin Dahl Hansen.
Avisen dækker alle store stofområder, men lægger særligt vægt på tro, etik og eksistens, hvilket siden 2002 har stået i bladhovedet. Siden 1999 har det været samlet i sektionen Liv & Sjæl.
Historisk gik avisen fra en kompromisløs, militant linje over for åndsradikalismen til en mere neddæmpet tone i 1920’erne, og brød i 1936 formelt med Indre Mission for at henvende sig til kristne af alle retninger. Vedtægterne i dag siger at den skal udgives ”på evangelisk-luthersk grund og med økumenisk åbenhed” og ikke kan knyttes til et politisk parti.
Ejes i dag af ca. 2.500 aktionærer, men knap 66% ejes af tre: Kristeligt Dagblads Fond (37,2%), Chr. Augustinus Fabrikker og Kristeligt Dagblad A/S selv.
Kristeligt Dagblad
