JERICHO

𝐉𝐄𝐑𝐈𝐂𝐇𝐎 (𝐉𝐄𝐑𝐈𝐊𝐎)

Jeriko er en af verdens ældste byer.

Jeriko – byen som Israels folk så foran sig efter 40 års vandring fra Egypten. Her, ved porten til Landet Israel, udtalte Bileam ordene:

"𝐇𝐕𝐎𝐑 𝐒𝐊Ø𝐍𝐍𝐄 𝐄𝐑 𝐃𝐈𝐍𝐄 𝐓𝐄𝐋𝐓𝐄, 𝐉𝐀𝐊𝐎𝐁, 𝐃𝐈𝐍𝐄 𝐁𝐎𝐋𝐈𝐆𝐄𝐑, 𝐈𝐒𝐑𝐀𝐄𝐋."

Byen ligger i Jordan-dalen, omkring 25 kilometer nordøst for Jerusalem og tæt ved Jordanfloden. I dag administreres den af de palæstinensiske myndigheder og omtales ofte i den internationale debat som en del af de "besatte områder".

Men længe før moderne politik, grænser og internationale resolutioner fandtes, havde Jeriko allerede en central plads i den jødiske fortælling.

Faktisk er Jeriko et af de første steder, vi møder, når vi nærmer os afslutningen på fortællingen om udgangen fra Egypten.

I denne uges Parashat Balak læser vi:

"Israels børn brød op og slog lejr på Moabs sletter ved Jordan over for Jeriko."

(4. Mosebog 22,1)

Et enkelt vers.

Men det beskriver et af de mest betydningsfulde øjeblikke i den jødiske historie.

𝙁𝙤𝙧𝙚𝙨𝙩𝙞𝙡 𝙙𝙞𝙜 𝙨𝙘𝙚𝙣𝙚𝙣:

𝘽𝙖𝙜 𝙞𝙨𝙧𝙖𝙚𝙡𝙞𝙩𝙩𝙚𝙧𝙣𝙚 𝙡𝙞𝙜𝙜𝙚𝙧 𝙀𝙜𝙮𝙥𝙩𝙚𝙣.

𝘽𝙖𝙜 𝙙𝙚𝙢 𝙡𝙞𝙜𝙜𝙚𝙧 𝙨𝙡𝙖𝙫𝙚𝙧𝙞𝙚𝙩.

𝘽𝙖𝙜 𝙙𝙚𝙢 𝙡𝙞𝙜𝙜𝙚𝙧 40 å𝙧𝙨 𝙫𝙖𝙣𝙙𝙧𝙞𝙣𝙜 𝙜𝙚𝙣𝙣𝙚𝙢 𝙎𝙞𝙣𝙖𝙞ø𝙧𝙠𝙚𝙣𝙚𝙣.

𝙁𝙤𝙧𝙖𝙣 𝙙𝙚𝙢 𝙡𝙞𝙜𝙜𝙚𝙧 𝙅𝙤𝙧𝙙𝙖𝙣𝙛𝙡𝙤𝙙𝙚𝙣.

𝙊𝙜 𝙥å 𝙙𝙚𝙣 𝙖𝙣𝙙𝙚𝙣 𝙨𝙞𝙙𝙚 𝙡𝙞𝙜𝙜𝙚𝙧 𝙅𝙚𝙧𝙞𝙠𝙤.

𝙁𝙤𝙧 𝙛ø𝙧𝙨𝙩𝙚 𝙜𝙖𝙣𝙜 𝙨𝙩å𝙧 𝙜𝙚𝙣𝙚𝙧𝙖𝙩𝙞𝙤𝙣𝙚𝙣, 𝙙𝙚𝙧 𝙚𝙧 𝙛ø𝙙𝙩 𝙞 𝙛𝙧𝙞𝙝𝙚𝙙, 𝙤𝙜 𝙨𝙚𝙧 𝙞𝙣𝙙 𝙢𝙤𝙙 𝙙𝙚𝙩 𝙡𝙖𝙣𝙙, 𝙨𝙤𝙢 𝙂𝙪𝙙 𝙝𝙖𝙫𝙙𝙚 𝙡𝙤𝙫𝙚𝙩 𝘼𝙗𝙧𝙖𝙝𝙖𝙢, 𝙄𝙨𝙖𝙠 𝙤𝙜 𝙅𝙖𝙠𝙤𝙗.

𝙅𝙚𝙧𝙞𝙠𝙤 𝙗𝙡𝙞𝙫𝙚𝙧 𝙙𝙚𝙧𝙢𝙚𝙙 𝙞𝙠𝙠𝙚 𝙗𝙡𝙤𝙩 𝙚𝙣 𝙗𝙮.

𝙅𝙚𝙧𝙞𝙠𝙤 𝙗𝙡𝙞𝙫𝙚𝙧 𝙨𝙮𝙢𝙗𝙤𝙡𝙚𝙩 𝙥å 𝙝𝙟𝙚𝙢𝙠𝙤𝙢𝙨𝙩𝙚𝙣.

𝙋å 𝙤𝙫𝙚𝙧𝙜𝙖𝙣𝙜𝙚𝙣 𝙛𝙧𝙖 𝙡ø𝙛𝙩𝙚𝙩 𝙩𝙞𝙡 𝙫𝙞𝙧𝙠𝙚𝙡𝙞𝙜𝙝𝙚𝙙𝙚𝙣.

𝙁𝙧𝙖 𝙫𝙖𝙣𝙙𝙧𝙞𝙣𝙜 𝙩𝙞𝙡 𝙝𝙟𝙚𝙢.

𝙁𝙧𝙖 𝙚𝙠𝙨𝙞𝙡 𝙩𝙞𝙡 𝙡𝙖𝙣𝙙.

Det er lige her, ved Jeriko, at Balak bliver grebet af frygt ved synet af Israels folk.

Han tilkalder profeten Bileam for at forbande dem.

Men Gud har andre planer.

Og i stedet for en forbandelse lyder en af Torahens største velsignelser:

"𝐇𝐕𝐎𝐑 𝐒𝐊Ø𝐍𝐍𝐄 𝐄𝐑 𝐃𝐈𝐍𝐄 𝐓𝐄𝐋𝐓𝐄, 𝐉𝐀𝐊𝐎𝐁, 𝐃𝐈𝐍𝐄 𝐁𝐎𝐋𝐈𝐆𝐄𝐑, 𝐈𝐒𝐑𝐀𝐄𝐋." (4. Mosebog 24,5)

Det er værd at standse op ved.

Disse ord bliver udtalt med udsigt til Jeriko.

Med udsigt til landet.

Med udsigt til fremtiden.

Og ordene synges stadig i synagoger verden over mere end tre tusind år senere.

Jeriko er også kendt for fortællingen om de faldende mure. Efter at Josva havde ført Israels folk over Jordanfloden og ind i landet, faldt Jerikos mure ifølge Bibelen efter syv dages processioner og lyden af shofarhorn. Fortællingen er blevet et stærkt symbol i jødisk tradition på, at selv de største forhindringer kan overvindes gennem tro, udholdenhed og håb.

Efter Moses' død bliver Jeriko igen centrum for den jødiske fortælling.

Josva fører folket over Jordanfloden.

Jeriko bliver den første by, de møder.

Den første by i det land, som deres forfædre havde drømt om siden Abrahams tid.

Jerikos mure falder.

Ørkenvandringen er slut.

Israels historie i landet begynder igen.

𝘿𝙚𝙩 𝙚𝙧 𝙙𝙚𝙧𝙛𝙤𝙧, 𝙙𝙚𝙧 𝙚𝙧 𝙣𝙤𝙜𝙚𝙩 𝙣æ𝙨𝙩𝙚𝙣 𝙞𝙧𝙤𝙣𝙞𝙨𝙠 𝙤𝙫𝙚𝙧 𝙣𝙪𝙩𝙞𝙙𝙚𝙣𝙨 𝙙𝙚𝙗𝙖𝙩.

𝙄 𝙙𝙖𝙜 𝙡𝙞𝙜𝙜𝙚𝙧 𝙅𝙚𝙧𝙞𝙠𝙤 𝙪𝙣𝙙𝙚𝙧 𝙥𝙖𝙡æ𝙨𝙩𝙞𝙣𝙚𝙣𝙨𝙞𝙨𝙠 𝙖𝙙𝙢𝙞𝙣𝙞𝙨𝙩𝙧𝙖𝙩𝙞𝙤𝙣, 𝙤𝙜 𝙙𝙚 𝙛𝙡𝙚𝙨𝙩𝙚 𝙛𝙤𝙧𝙗𝙞𝙣𝙙𝙚𝙧 𝙗𝙮𝙚𝙣 𝙢𝙚𝙙 𝙙𝙚𝙣 𝙢𝙤𝙙𝙚𝙧𝙣𝙚 𝙠𝙤𝙣𝙛𝙡𝙞𝙠𝙩. 𝙁𝙤𝙧 𝙨𝙖𝙢𝙩𝙞𝙙𝙞𝙜 𝙢𝙚𝙙 𝙖𝙩 𝙅𝙚𝙧𝙞𝙠𝙤 𝙞 𝙙𝙖𝙜 𝙤𝙛𝙩𝙚 𝙤𝙢𝙩𝙖𝙡𝙚𝙨 𝙨𝙤𝙢 𝙚𝙣 𝙙𝙚𝙡 𝙖𝙛 𝙚𝙩 𝙤𝙢𝙧å𝙙𝙚, 𝙄𝙨𝙧𝙖𝙚𝙡 "𝙗𝙚𝙨æ𝙩𝙩𝙚𝙧", 𝙚𝙧 𝙅𝙚𝙧𝙞𝙠𝙤 𝙤𝙜𝙨å 𝙚𝙩 𝙖𝙛 𝙙𝙚 𝙨𝙩𝙚𝙙𝙚𝙧, 𝙙𝙚𝙧 𝙨𝙩æ𝙧𝙠𝙚𝙨𝙩 𝙙𝙤𝙠𝙪𝙢𝙚𝙣𝙩𝙚𝙧𝙚𝙧 𝙙𝙚𝙣 𝙝𝙞𝙨𝙩𝙤𝙧𝙞𝙨𝙠𝙚 𝙤𝙜 𝙧𝙚𝙡𝙞𝙜𝙞ø𝙨𝙚 𝙛𝙤𝙧𝙗𝙞𝙣𝙙𝙚𝙡𝙨𝙚 𝙢𝙚𝙡𝙡𝙚𝙢 𝙙𝙚𝙩 𝙟ø𝙙𝙞𝙨𝙠𝙚 𝙛𝙤𝙡𝙠 𝙤𝙜 𝙡𝙖𝙣𝙙𝙚𝙩, 𝙪𝙣𝙙𝙚𝙧 𝙟𝙤𝙧𝙙𝙚𝙣𝙨 𝙤𝙫𝙚𝙧𝙛𝙡𝙖𝙙𝙚 𝙜𝙚𝙢𝙢𝙚𝙧 𝙨𝙞𝙜 𝙚𝙣 𝙡𝙖𝙣𝙜𝙩 æ𝙡𝙙𝙧𝙚 𝙝𝙞𝙨𝙩𝙤𝙧𝙞𝙚.

Her har jøder levet, bedt og bygget synagoger gennem århundreder. Den gamle Shalom Al Yisrael-synagoge minder os om, at forbindelsen mellem det jødiske folk og Jeriko ikke begyndte i moderne tid – den går tilbage til Bibelens dage, til Josva, til Jordanfloden og til den generation, der stod på Moabs sletter og så mod det land, deres forfædre havde drømt om.

Længe før der fandtes romere, osmanner, briter, jordanere eller moderne nationalbevægelser, stod israelitterne netop her.

Længe før der fandtes FN-resolutioner og internationale konferencer, blev Jeriko beskrevet i Torahen som stedet, hvor Israels folk stod på tærsklen til deres hjemland.

Det betyder ikke, at nutidens konflikt er enkel.

Men det minder os om, at historien er dybere og mere kompleks end de slogans, vi ofte møder.

Måske er det også budskabet i Parashat Balak.

Balak så et folk, han frygtede.

Bileam blev sendt for at forbande.

Men Gud lærte dem begge, at man ikke bygger en fremtid på had.

Og mens de stod dér med udsigt over Jeriko, blev en forbandelse forvandlet til en velsignelse.

Må vi også lære at se længere end frygt, længere end fordomme og længere end de kasser, vi så let placerer hinanden i.

בַּקֵּשׁ שָׁלוֹם וְרָדְפֵהוּ

"𝐒Ø𝐆 𝐅𝐑𝐄𝐃 – 𝐎𝐆 𝐒𝐓𝐑Æ𝐁 𝐄𝐅𝐓𝐄𝐑 𝐃𝐄𝐍."

(Salme 34,15)

Shabbat Shalom