Ellas klumme - Shabbat Shalom
Shabbat Shalom og god weekend
Denne Shabbat læser vi Parashat Bamidbar – “I ørkenen”.
Midt i ørkenens stilhed lærer Israels folk, hvem de er. Ikke gennem magt eller rigdom, men gennem fællesskab, tro og håb. Hver stamme får sin plads. Hver familie bliver talt med. Ingen er glemt.
Ørkenen bliver stedet mellem fortid og fremtid — stedet hvor et folk formes. Et sted fyldt med usikkerhed, længsel og afhængighed af noget større end mennesket selv.
Måske er det derfor sangen “Esa Einai” rammer så dybt i denne Shabbat.
“Jeg løfter mine øjne mod bjergene – hvor skal min hjælp komme fra?”
Ordene fra Salme 121 bærer den samme stemning, som vi møder i Bamidbar. Folket i ørkenen måtte hele tiden løfte blikket:
mod himlen
mod håbet
mod Guds ledelse
mod noget større end dem selv
I den jødiske tradition bliver bjergene steder, hvor mennesket møder det hellige:
Sinai i ørkenen. Hermon i nord. Zion i Jerusalem.
“Esa Einai” er derfor mere end en smuk sang. Det er en bøn om beskyttelse, styrke og tro midt i usikkerheden.
Må denne Shabbat bringe ro i hjertet, lys i mørket og styrke til de kommende dage.
Shabbat Shalom
Ellas Billeder
𝘿𝙚𝙩 𝙚𝙧 𝙚𝙣𝙙𝙣𝙪 𝙚𝙣 𝙛𝙧𝙚𝙙𝙖𝙜, 𝙟𝙚𝙜 𝙞𝙣𝙙å𝙣𝙙𝙚𝙧 𝙡𝙪𝙛𝙩𝙚𝙣
𝙇𝙮𝙨𝙚𝙩 𝙤𝙜 𝙨𝙠𝙮𝙜𝙜𝙚𝙣 𝙡𝙚𝙜𝙚𝙧 𝙞𝙜𝙚𝙣 𝙛𝙖𝙣𝙜𝙚𝙡𝙚𝙜
𝘽𝙤𝙧𝙙𝙚𝙩 𝙚𝙧 𝙙æ𝙠𝙠𝙚𝙩, 𝙗𝙖𝙧𝙣𝙙𝙤𝙢𝙨𝙗𝙞𝙡𝙡𝙚𝙙𝙚𝙧 𝙥å 𝙫æ𝙜𝙜𝙚𝙣
𝙍æ𝙠𝙠𝙚𝙧 𝙖𝙛 𝙝𝙫𝙞𝙙𝙚 𝙫𝙚𝙣𝙙𝙚𝙧 𝙝𝙟𝙚𝙢 𝙛𝙧𝙖 𝙨𝙮𝙣𝙖𝙜𝙤𝙜𝙚𝙣
𝙊𝙜 𝙙𝙚𝙣 𝙙𝙪𝙛𝙩, 𝙙𝙚𝙧 𝙧𝙞𝙙𝙨𝙚𝙧 𝙞 𝙢𝙞𝙩 𝙝𝙟𝙚𝙧𝙩𝙚
𝙎𝙣𝙞𝙜𝙚𝙧 𝙨𝙞𝙜 𝙞𝙣𝙙 𝙤𝙜 å𝙗𝙣𝙚𝙧 𝙙ø𝙧𝙚
𝙏𝙞𝙡 𝙚𝙣 𝙡𝙞𝙡𝙡𝙚 𝙡𝙮𝙠𝙠𝙚, 𝙩𝙞𝙡 𝙙𝙚𝙣 𝙨𝙖𝙢𝙢𝙚 𝙜𝙖𝙢𝙡𝙚 𝙨𝙖𝙣𝙜
𝙎𝙤𝙢 𝙜å𝙧 𝙞 𝙖𝙧𝙫 𝙝𝙤𝙨 𝙤𝙨 𝙜𝙚𝙣𝙣𝙚𝙢 𝙜𝙚𝙣𝙚𝙧𝙖𝙩𝙞𝙤𝙣𝙚𝙧
𝙎𝙢å 𝙜𝙖𝙫𝙚𝙧
𝙉𝙤𝙜𝙚𝙣 𝙝𝙖𝙧 𝙨𝙚𝙣𝙙𝙩 𝙢𝙞𝙜 𝙨𝙢å 𝙜𝙖𝙫𝙚𝙧
𝙎𝙩𝙪𝙢𝙥𝙚𝙧 𝙖𝙛 𝙞𝙣𝙩𝙚𝙣𝙩𝙞𝙤𝙣, 𝙘𝙞𝙧𝙠𝙡𝙚𝙧 𝙖𝙛 𝙩𝙧𝙤
𝙎𝙢å 𝙜𝙖𝙫𝙚𝙧
𝙉𝙤𝙜𝙚𝙣 𝙝𝙖𝙧 𝙨𝙚𝙣𝙙𝙩 𝙢𝙞𝙜 𝙨𝙢å 𝙜𝙖𝙫𝙚𝙧
𝙎𝙤𝙢 𝙨𝙩𝙮𝙧𝙠𝙚𝙣 𝙩𝙞𝙡 𝙖𝙩 𝙖𝙘𝙘𝙚𝙥𝙩𝙚𝙧𝙚 𝙙𝙚𝙩, 𝙙𝙚𝙧 𝙞𝙠𝙠𝙚 𝙚𝙧 – 𝙤𝙜 𝙙𝙚𝙩, 𝙙𝙚𝙧 𝙚𝙧
𝙃𝙫𝙖𝙙 𝙢𝙚𝙧𝙚 𝙠𝙖𝙣 𝙢𝙖𝙣 𝙚𝙜𝙚𝙣𝙩𝙡𝙞𝙜 ø𝙣𝙨𝙠𝙚 𝙨𝙞𝙜
𝘿𝙚𝙩 𝙚𝙧 𝙚𝙣𝙙𝙣𝙪 𝙚𝙣 𝙛𝙧𝙚𝙙𝙖𝙜, 𝙖𝙡𝙩𝙖𝙣𝙚𝙣 𝙤𝙜 𝙖𝙫𝙞𝙨𝙚𝙣
𝙎𝙤𝙡𝙚𝙣, 𝙨𝙤𝙢 𝙗𝙚𝙠𝙮𝙢𝙧𝙞𝙣𝙜𝙚𝙧𝙣𝙚, 𝙛𝙤𝙧𝙨𝙫𝙞𝙣𝙙𝙚𝙧 𝙡𝙖𝙣𝙜𝙨𝙤𝙢𝙩
𝙀𝙣𝙠𝙡𝙚 𝙢𝙚𝙡𝙤𝙙𝙞𝙚𝙧 𝙠𝙧𝙮𝙗𝙚𝙧 𝙪𝙙 𝙛𝙧𝙖 𝙫𝙞𝙣𝙙𝙪𝙚𝙩
𝙊𝙜 𝙞𝙣𝙜𝙚𝙣 𝙨𝙩𝙤𝙧𝙢 𝙠𝙖𝙣 𝙡æ𝙣𝙜𝙚𝙧𝙚 𝙨𝙠𝙟𝙪𝙡𝙚 𝙨𝙩𝙞𝙡𝙝𝙚𝙙𝙚𝙣
𝙎𝙢å 𝙜𝙖𝙫𝙚𝙧
𝙉𝙤𝙜𝙚𝙣 𝙝𝙖𝙧 𝙨𝙚𝙣𝙙𝙩 𝙢𝙞𝙜 𝙨𝙢å 𝙜𝙖𝙫𝙚𝙧
𝙎𝙩𝙪𝙢𝙥𝙚𝙧 𝙖𝙛 𝙞𝙣𝙩𝙚𝙣𝙩𝙞𝙤𝙣, 𝙘𝙞𝙧𝙠𝙡𝙚𝙧 𝙖𝙛 𝙩𝙧𝙤
𝙎𝙢å 𝙜𝙖𝙫𝙚𝙧
𝙉𝙤𝙜𝙚𝙣 𝙝𝙖𝙧 𝙨𝙚𝙣𝙙𝙩 𝙢𝙞𝙜 𝙨𝙢å 𝙜𝙖𝙫𝙚𝙧
𝙎𝙤𝙢 𝙨𝙩𝙮𝙧𝙠𝙚𝙣 𝙩𝙞𝙡 𝙖𝙩 𝙖𝙘𝙘𝙚𝙥𝙩𝙚𝙧𝙚 𝙙𝙚𝙩, 𝙙𝙚𝙧 𝙞𝙠𝙠𝙚 𝙚𝙧 – 𝙤𝙜 𝙙𝙚𝙩, 𝙙𝙚𝙧 𝙚𝙧
𝙃𝙫𝙖𝙙 𝙢𝙚𝙧𝙚 𝙠𝙖𝙣 𝙢𝙖𝙣 𝙚𝙜𝙚𝙣𝙩𝙡𝙞𝙜 ø𝙣𝙨𝙠𝙚 𝙨𝙞𝙜
𝙁𝙤𝙧 𝘿𝙪 𝙝𝙖𝙧 𝙪𝙙𝙫𝙖𝙡𝙜𝙩 𝙤𝙨
𝙊𝙜 𝙝𝙚𝙡𝙡𝙞𝙜𝙚𝙩 𝙤𝙨
𝙑𝙚𝙡𝙨𝙞𝙜𝙣𝙚𝙩 𝙚𝙧 𝘿𝙪, 𝙃𝙖𝙨𝙝𝙚𝙢
𝙎𝙤𝙢 𝙝𝙚𝙡𝙡𝙞𝙜𝙚𝙧 𝙎𝙝𝙖𝙗𝙗𝙖𝙩𝙚𝙣
𝙊𝙜 𝙙𝙚𝙣 𝙙𝙪𝙛𝙩, 𝙙𝙚𝙧 𝙧𝙞𝙙𝙨𝙚𝙧 𝙞 𝙢𝙞𝙩 𝙝𝙟𝙚𝙧𝙩𝙚
𝙎𝙣𝙞𝙜𝙚𝙧 𝙨𝙞𝙜 𝙞𝙣𝙙 𝙤𝙜 å𝙗𝙣𝙚𝙧 𝙙ø𝙧𝙚
𝙏𝙞𝙡 𝙚𝙣 𝙡𝙞𝙡𝙡𝙚 𝙡𝙮𝙠𝙠𝙚, 𝙩𝙞𝙡 𝙙𝙚𝙣 𝙨𝙖𝙢𝙢𝙚 𝙜𝙖𝙢𝙡𝙚 𝙨𝙖𝙣𝙜
𝙎𝙤𝙢 𝙜å𝙧 𝙞 𝙖𝙧𝙫 𝙝𝙤𝙨 𝙤𝙨 𝙜𝙚𝙣𝙣𝙚𝙢 𝙜𝙚𝙣𝙚𝙧𝙖𝙩𝙞𝙤𝙣𝙚𝙧
𝙎𝙢å 𝙜𝙖𝙫𝙚𝙧
𝙉𝙤𝙜𝙚𝙣 𝙝𝙖𝙧 𝙨𝙚𝙣𝙙𝙩 𝙢𝙞𝙜 𝙨𝙢å 𝙜𝙖𝙫𝙚𝙧
𝙎𝙩𝙪𝙢𝙥𝙚𝙧 𝙖𝙛 𝙞𝙣𝙩𝙚𝙣𝙩𝙞𝙤𝙣, 𝙘𝙞𝙧𝙠𝙡𝙚𝙧 𝙖𝙛 𝙩𝙧𝙤
𝙎𝙢å 𝙜𝙖𝙫𝙚𝙧
𝙉𝙤𝙜𝙚𝙣 𝙝𝙖𝙧 𝙨𝙚𝙣𝙙𝙩 𝙢𝙞𝙜 𝙨𝙢å 𝙜𝙖𝙫𝙚𝙧
𝙎𝙤𝙢 𝙨𝙩𝙮𝙧𝙠𝙚𝙣 𝙩𝙞𝙡 𝙖𝙩 𝙖𝙘𝙘𝙚𝙥𝙩𝙚𝙧𝙚 𝙙𝙚𝙩, 𝙙𝙚𝙧 𝙞𝙠𝙠𝙚 𝙚𝙧 – 𝙤𝙜 𝙙𝙚𝙩, 𝙙𝙚𝙧 𝙚𝙧
𝙃𝙫𝙖𝙙 𝙢𝙚𝙧𝙚 𝙠𝙖𝙣 𝙢𝙖𝙣 𝙚𝙜𝙚𝙣𝙩𝙡𝙞𝙜 ø𝙣𝙨𝙠𝙚 𝙨𝙞𝙜