Ellas klumme - Shabbat Shalom

חנן בן ארי - שמש Hanan Ben Ari

𝐒𝐇𝐀𝐁𝐁𝐀𝐓 𝐒𝐇𝐀𝐋𝐎𝐌 𝐎𝐆 𝐆𝐎𝐃 𝐖𝐄𝐄𝐊𝐄𝐍𝐃

Endnu en uge er ved at være forbi. En rigtig travl uge, både på arbejdet og privat.

Henrik og jeg har et stort engagement i Israel og det jødiske folks historie. Vi bruger en betydelig del af vores fritid på at læse, undersøge, arrangere aktiviteter, deltage i debatter og holde foredrag. Det er noget, vi selv har valgt, og som vi gør med både glæde, stolthed og overbevisning.

Vi investerer gerne vores tid, energi og egne ressourcer i det, fordi vi tror på betydningen af at formidle historien, udfordre fordomme og bidrage med viden og perspektiver, som alt for ofte mangler i den offentlige debat.

Vi gør det ikke, fordi vi skal, men fordi vi vil. Fordi vi brænder for det. Fordi vi elsker Israel og det jødiske folk. Og fordi vi mener, at vores historie fortjener at blive fortalt, vores stemmer fortjener at blive hørt, og vores tilknytning til Israel aldrig skal være noget, vi behøver at undskylde.

Det kan være både krævende og frustrerende. Ikke fordi mennesker er uenige med os, men fordi vores historie så ofte bliver fordrejet, og fordi jøder igen og igen forventes at forklare og forsvare deres tilknytning til Israel.

Jeg er jøde, født i Israel, men har levet størstedelen af mit liv i Danmark.

Danmark er mit hjem. Israel er også mit hjem. Det ene udelukker ikke det andet.

Denne tanke finder jeg også afspejlet i ugens Torah-læsning, Lech Lecha. Parashat HaShavua – Lech Lecha (לֶךְ־לְךָ)

Gud siger til Abraham:

"Drag bort fra dit land, fra din slægt og fra din fars hus, til det land, jeg vil vise dig."

Abraham forlader alt det, han kender, og begiver sig ud på en ukendt rejse.

Han får ikke et kort over fremtiden. Han får et løfte.

For mig handler Lech Lecha om identitet, mod og tilhørsforhold. Om at bevæge sig fremad uden at glemme, hvor man kommer fra.

Det er begyndelsen på en fortælling, som generation efter generation af jøder har båret videre gennem årtusinder.

I denne uge har jeg igen tænkt meget over, hvor mærkeligt det er, at vi jøder stadig skal forklare vores tilhørsforhold til det land, hvor vores historie, vores sprog, vores traditioner og så mange af vores bønner har deres rødder.

Vores historie begyndte ikke i 1948, og vores forbindelse til Israel begyndte heller ikke med den moderne zionisme.

Den går tusinder af år tilbage.

Og selv efter forfølgelser, fordrivelser og forsøg på at udslette os er vi her stadig.

𝐍å𝐫 𝐬𝐡𝐚𝐛𝐛𝐚𝐭𝐥𝐲𝐬𝐞𝐧𝐞 𝐭æ𝐧𝐝𝐞𝐬

Om lidt sænker shabbatten sig, og vi lægger ugens diskussioner og bekymringer fra os.

Jeg tænker på de generationer af jødiske kvinder, der før os har tændt shabbatlys. I Jerusalem, Europa, Nordafrika, Indien og alle de andre steder, hvor vores folk har levet.

Nogle i fred. Andre i frygt.

Men lysene blev tændt, og traditionerne blev båret videre.

L'dor vador

Fra generation til generation.

Det er også det, jeg ønsker at give videre til mine børn og børnebørn. Ikke kun fortællingerne om det, vi har mistet, men kærligheden til alt det, vi har bevaret.

𝐒𝐡𝐞𝐦𝐞𝐬𝐡

Jeg har valgt denne smukke sang, fordi den handler om længsel, håb og om at finde lys, selv når livet føles mørkt.

Sangen kan forstås som en samtale mellem mennesket og Gud. Den minder mig om Abraham, der begiver sig ud på en ukendt vej med tillid til det løfte, han har fået.

I sangen tales der om et smukt lys, som har været skjult gennem utallige generationer. Det minder mig om det jødiske begreb Or HaGanuz – אור הגנוז – det skjulte, oprindelige lys, som ifølge jødisk tradition blev skabt ved verdens begyndelse og gemt til en kommende tid.

For mig er det et smukt billede på håbet. For selv når verden føles mørk, betyder det ikke, at lyset er forsvundet.

Og måske er sangens smukkeste billede, at mennesket, som selv har søgt efter lys, ønsker at blive som solen og give lys videre til verden.

Det får mig til at tænke på vores eget ansvar. Vi kan ikke altid ændre verden omkring os eller fjerne alt had, al sorg og uretfærdighed. Men vi kan vælge at tale, når andre tier, huske, når andre glemmer, og bringe lidt lys ind i et andet menneskes mørke.

Vi kan ikke altid fjerne mørket omkring os. Men vi kan vælge selv at være et lys for andre.

Med den tanke vil jeg ønske jer alle en fredfyldt og velsignet shabbat.

Må lyset fra vores shabbatlys bringe ro til vores hjem, trøst til dem, der sørger, håb til vores hjerter og fred til alle dem, der længes efter den.

Shabbat Shalom

Og rigtig god weekend til alle jer, der ikke fejrer shabbat.