Ellas klumme - Shabbat Shalom

Miri Mesika - En sang til at synge | Fra hyldestshowet til Jonathan Geffen

28. august 2026

𝐒𝐇𝐀𝐁𝐁𝐀𝐓 𝐒𝐇𝐀𝐋𝐎𝐌, 𝐎𝐆 𝐆𝐎𝐃 𝐖𝐄𝐄𝐊𝐄𝐍𝐃

Endnu en uge er gået, og den velsignede Shabbat er kommet.

Denne Shabbat går jeg ind i med et hjerte, der rummer lidt af hvert.

Det har været en uge med hårde diskussioner, voldsomme ord og påstande om Israel og mit folk, som jeg har haft svært ved bare at lade stå uimodsagt.

Nogle gange bliver jeg træt.

Træt af hele tiden at skulle forklare og forsvare en historie, som er tusinder af år gammel. Træt af at opleve, hvor hurtigt nuancer, fakta og almindelig menneskelighed kan forsvinde, når samtalen handler om Israel og jøder.

Men denne uge har heldigvis også mindet mig om, at livet er så meget større end de diskussioner.

𝙁𝙤𝙧 𝙢𝙞𝙩 𝙝𝙟𝙚𝙧𝙩𝙚 𝙝𝙖𝙧 𝙤𝙜𝙨å 𝙫æ𝙧𝙚𝙩 𝙛𝙮𝙡𝙙𝙩 𝙢𝙚𝙙 𝙨𝙩𝙤𝙡𝙩𝙝𝙚𝙙 𝙤𝙫𝙚𝙧 𝙫𝙤𝙧𝙚𝙨 𝙗ø𝙧𝙣.

𝙑𝙤𝙧𝙚𝙨 𝙙𝙖𝙩𝙩𝙚𝙧, 𝙝𝙖𝙧 𝙞 𝙙𝙚𝙣𝙣𝙚 𝙪𝙜𝙚 𝙗𝙚𝙨𝙩å𝙚𝙩 𝙨𝙞𝙣 𝙢𝙞𝙙𝙩𝙫𝙚𝙟𝙨𝙚𝙫𝙖𝙡𝙪𝙚𝙧𝙞𝙣𝙜 𝙞 𝙨𝙞𝙩 𝙥𝙝.𝙙.-𝙛𝙤𝙧𝙡ø𝙗.

Når jeg ser på hende i dag, ser jeg den dygtige voksne kvinde, hun er blevet – men jeg ser også stadig mit barn. Jeg ser alle årene, hendes styrke, hendes stædighed, hendes nysgerrighed og hendes evne til at finde sin egen vej.

Og jeg tænker: Tænk, at det er vores datter.

𝙈𝙚𝙣 𝙨𝙩𝙤𝙡𝙩𝙝𝙚𝙙𝙚𝙣 𝙜æ𝙡𝙙𝙚𝙧 𝙖𝙡𝙡𝙚 𝙫𝙤𝙧𝙚𝙨 𝙗ø𝙧𝙣.

𝘿𝙚 𝙝𝙖𝙧 𝙝𝙫𝙚𝙧 𝙞𝙨æ𝙧 𝙛𝙪𝙣𝙙𝙚𝙩 𝙙𝙚𝙧𝙚𝙨 𝙚𝙜𝙚𝙣 𝙫𝙚𝙟, 𝙛å𝙚𝙩 𝙜𝙤𝙙𝙚 𝙪𝙙𝙙𝙖𝙣𝙣𝙚𝙡𝙨𝙚𝙧 𝙤𝙜 𝙨𝙠𝙖𝙗𝙩 𝙙𝙚𝙧𝙚𝙨 𝙚𝙜𝙣𝙚 𝙡𝙞𝙫 𝙤𝙜 𝙛𝙖𝙢𝙞𝙡𝙞𝙚𝙧. 𝘿𝙚 𝙚𝙧 𝙗𝙡𝙚𝙫𝙚𝙩 𝙨𝙚𝙡𝙫𝙨𝙩æ𝙣𝙙𝙞𝙜𝙚 𝙤𝙜 𝙫𝙚𝙡𝙛𝙪𝙣𝙙𝙚𝙧𝙚𝙙𝙚 𝙫𝙤𝙠𝙨𝙣𝙚 – 𝙤𝙜 𝙞𝙠𝙠𝙚 𝙢𝙞𝙣𝙙𝙨𝙩 𝙠æ𝙧𝙡𝙞𝙜𝙚 𝙤𝙜 𝙜𝙤𝙙𝙚 𝙛𝙤𝙧æ𝙡𝙙𝙧𝙚 𝙩𝙞𝙡 𝙙𝙚𝙧𝙚𝙨 𝙚𝙜𝙣𝙚 𝙗ø𝙧𝙣.

Henrik og jeg må have gjort et eller andet rigtigt.

Ikke fordi uddannelser, titler eller præstationer afgør et menneskes værdi. Men fordi vi er så stolte af de mennesker, vores børn er blevet.

Og netop derfor rammer denne uges Parashat HaShavua, Ki Tavo, mig på en særlig måde.

Ki Tavo handler blandt andet om at huske, hvor vi kommer fra.

Jøderne skal ikke bare leve i landet og nyde det, de har fået. De skal huske og fortælle historien om, hvordan de kom dertil.

Der ligger noget meget smukt i det:

Vi skal kende vores historie for at kunne give den videre.

Jeg bærer mine forældres historie. Jeg bærer mine forfædres historie. Jeg bærer min jødiske historie og min forbindelse til Israel.

Og Henrik bærer sin historie.

Noget af alt det har vi givet videre til vores børn.

Men Ki Tavo får mig også til at tænke på, at det, vi giver videre, ikke skal være en færdig opskrift på deres liv.

Vores børn skal kende deres rødder – men de skal selv finde deres vej.

Og dér møder Ki Tavo for mig denne uges sang, Miri Mesikas smukke “Shir LeShira”.

Sangen er skrevet fra en forælder til et barn og rummer det ønske, som jeg tror, de fleste forældre kender:

“En ny og god verden vil jeg give dig.”

Da vores børn var små, ville vi beskytte dem mod alt.

Vi ville give dem en god verden, tage deres frygt fra dem og sørge for, at intet gjorde dem ondt.

Men sådan fungerer livet ikke.

På et tidspunkt bliver de små hænder, vi holdt i vores, sluppet.

Børnene bliver voksne.

Og jeg tænker at det dér, noget af det smukkeste ved forældreskabet begynder:

Vi opdager, at vores opgave ikke længere er at skabe verden for dem, men at stå lidt tilbage og se dem skabe deres egen.

Det er præcis det, jeg ser, når jeg kigger på vores børn i dag.

De bærer noget med sig fra os og fra generationerne før os – men de har gjort det til deres eget.

De skaber deres egne familier.

Deres egne traditioner.

Deres egne drømme.

Deres egen historie.

Og nu giver de selv noget videre til vores børnebørn.

Fra generation til generation.

Så måske hænger denne uges parasha, sangen og min stolthed over vores børn tættere sammen, end jeg først tænkte.

Ki Tavo minder mig om rødderne.

Sangen minder mig om det håb, vi havde for vores børn.

Og vores voksne børn minder mig om, at kærlighed også er at give slip og se dem skabe deres egen vej.

Når jeg tænder Shabbat-lysene i aften, får ugens diskussioner derfor lov til at blive udenfor for en stund.

Jeg vil tænke på min familie, mine børn og børnebørn.

På min familie og mine venner i Israel.

Mit ønske er, at vores børn må bære vores historie, kærlighed, håb og styrke videre.

Og til vores børn:

Vi elsker jer. Vi er stolte af jer – og mest af alt er vi stolte af de mennesker, I er blevet.

Må lyset overvinde mørket.

Må Israel, det jødiske folk og hele verden kende sikkerhed og fred.

Shabbat Shalom og god weekend til jer alle.

Denne Shabbats sang: “Shir LeShira” – Miri Mesika

https://www.youtube.com/watch?v=SCcd6RD4u8I