Israel gør klar til parlamentsvalg

Nu står kampen om, hvornår valget skal afholdes. Partierne har forskellige interesser.

I dag, 20. maj, har de israelske politikere ved en indledende afstemning stemt for at opløse Knesset og udskrive valg. Der mangler fortsat tre afstemninger, før det endeligt er vedtaget.

Forslaget om at udskrive valg er kommet, fordi de to ultraortodokse partier i sidste uge erklærerede eller indikerede, at de ville stemme for et sådant forslag og dermed sikre et flertal.

Der skulle alligevel afholdes valg senest 27. oktober. Nu ser det ud til måske at blive i september i stedet. Så det er egentlig ikke så dramatisk, som det kan lyde.

Der, hvor kampen nu står, er spørgsmålet om valgdatoen. Mens oppositionen ønsker et så tidligt valg som muligt, lader det til, at regeringen vil forsøge at trække processen i langdrag, så vi alligevel kommer hen sidst i oktober, før israelerne skal til stemmerunerne. En valgkamp i Israel varer under alle omstændigheder mindst tre måneder.

Ultraortodokses værnepligt er omdrejningspunktet

De ultraortodokse siger, at de vælger at støtte valgudskrivelse nu, fordi regeringen ikke har levet op til sit løfte om at vedtage en lov, der regulerer ultraortodokse mænds værnepligt. Det har dog længe stået klart, regeringen ikke har flertal for den lov, som de ultraortodokse kræver. Nemlig en lov, der vil gøre, at de ultraortodokse i meget høj grad kan slippe for at aftjene værnepligt – lige som de har kunnet i mange år, indtil Højesteret i 2024 annullerede den ordning.

Derfor handler deres beslutning nok også om, at de gerne vil have en valgdato i begyndelsen af september. Det er lige før flere af de religiøse højtider, og det er en periode, hvor de tror, at de lettere kan få mange af deres egne til at gå til stemmeurnerne. De vil nok også gerne undgå, at de skal føre valgkamp midt under højtiderne. Det vil de skulle, hvis regeringen får sit ønske opfyldt, som tilsyneladende er, at valget afholdes i slutningen af oktober.

Netanyahu og regeringen har nemlig mange lovforslag, de gerne vil have vedtaget først. Blandt andet vil de ramme Israels rigsadvokat, som regeringen betragter som sin direkte modstander, fordi hun har modarbejdet flere af regeringens lovforslag - ikke mindst retsreformen. Det vil de gøre ved at dele rigsadvokatens opgaver op i tre særskilte stillinger og derved fratage den nuværende rigsadvokat en stor del af hendes indflydelse.

Kommer der nye angreb mod Iran?

Man kan forestille sig, at Netanyahu også gerne vil gå til valg efter igen at have angrebet Iran. Lige nu blæser vinden ikke Netanyahus vej, når det gælder krigen mod Iran. Trump lader til at ville strække sig langt for en aftale. Senest har han sagt, at han i sidste øjeblik afblæste et angreb mod Iran 19. maj, fordi der ifølge Saudi-Arabien, Qatar og Emiraterne var sket fremgang i forhandlingerne.

En del af det handlede sandsynligvis også om, at disse lande ved, at fornyede angreb mod Iran vil føre til iranske angreb mod netop disse lande.

I Israel er man bekymret for, om Trump vil være villig til at indgå en aftale, der ikke kræver en fuldstændig afmontering af Irans atomprogram.  Det bekymrer også, at spørgsmålet om Irans missilprogram og deres støtte til forskellige terrorgrupper i regionen tilsyneladende ikke er en del af aftalen. I hvert fald ikke noget, der står højt på amerikanernes prioriteringsliste.