Oslo aftalerne

Oslo-aftalerne er to aftaler mellem Israel og PLO som blev indgået efter hemmelige forhandlinger i Norge – derfor navnet.

De to aftaler

Oslo I
Principerklæringen 13. september 1993 i Washington D.C.
Israel anerkendte PLO som palæstinensernes repræsentant, og PLO anerkendte Israels ret til at eksistere. Lagde grunden for begrænset palæstinensisk selvstyre og israelsk tilbagetrækning fra dele af Gaza og Vestbredden.

Oslo II
Midlertidig aftale 28. september 1995 i Taba, Egypten.
Uddybede selvstyret. Vestbredden blev inddelt i A-, B- og C-områder med forskellig grad af palæstinensisk og israelsk kontrol.

Hvad skulle Oslo-processen opnå?

1. **Totrins fredsproces**:
Først 5 års overgangsperiode med tillidsskabende tiltag og delaftaler.
2. **Slutstatusforhandlinger**:
Derefter skulle man løse de svære spørgsmål: Jerusalem, flygtninges ret til tilbagevenden, grænser, bosættelser og israelsk militær tilstedeværelse.
3. **Selvstyre, ikke stat**: Aftalerne skabte Det Palæstinensiske Selvstyre, men ikke en palæstinensisk stat.