NYHEDBREV SEPTEMBER 2026
Kære alle
Jeg rejser igen til Israel med en gruppe unge politikere og andre engagerede deltagere. På rejsen skal vi blandt andet opleve det israelske valg den 27. oktober.
Disse rejser har efterhånden bevist deres store værdi. Når unge mennesker med egne øjne får mulighed for at opleve Israel og møde israelere – både jøder, kristne og muslimer – får de et mere nuanceret indblik i landet. De får mulighed for selv at tale med mennesker og høre deres historier og perspektiver, hvilket giver dem et andet billede af Israel end det, der ofte tegnes i de danske medier.
Vores modstandere betegner disse rejser som propagandature og betalte »påvirkningsrejser«. Men vi mener, at vores rejser netop bidrager til en mere nuanceret forståelse af Israel, fordi deltagerne møder mennesker med forskellige baggrunde og holdninger. Det står i kontrast til de rejser, der primært formidler et ensidigt, pro-palæstinensisk perspektiv.
Vores rejser kan kun fortsætte takket være jeres store økonomiske støtte. Derfor håber vi inderligt, at I også fremover vil bakke op om Dansk Zionistforbund og vores arbejde for at skabe større forståelse for Israel. MobilePay 539535
Som nævnt er der valg i Israel den 27. oktober. Herhjemme hører vi ofte mest om Benjamin Netanyahu i medierne, men der er naturligvis meget mere på spil ved et israelsk valg. Nick Hansen fra International Christian Embassy Jerusalem (ICEJ), som i øjeblikket bor i Israel, har skrevet en rigtig god og grundig gennemgang af kandidaterne og selve valget. Artiklen har jeg vedhæftet dette nyhedsbrev, og jeg håber, at I vil tage jer tid til at læse den.
Jeg glæder mig også til at se mange af jer den 19. oktober, hvor vi uddeler en pris til Folketingets tidligere formand, Pia Kjærsgaard. Der er stadig enkelte pladser tilbage, så alle er meget velkomne!
Tak for jeres fortsatte støtte og engagement.
De bedste hilsner
Dansk Zionistforbund
Max Meyer
Husk tilmelding på:
office@zionist.dk
