Den jødiske befolkning i Aalborg – historie Aalborg
Den jødiske befolkning i Aalborg – historie Aalborg
Der har været en lille, men historisk betydningsfuld jødisk befolkning i Nordjylland, især i Aalborg. I 1800-tallet var Aalborg faktisk en af de vigtigste provinsbyer for danske jøder uden for København.
Nogle af de jødiske familier i Nordjylland var handelsfamilier, som drev butikker, engros-handel og anden forretningsvirksomhed. Blandt de tidligt kendte personer var købmanden Aron Jacobsen, som i 1801 skaffede den jødiske menighed i Aalborg en begravelsesplads. Menigheden opførte senere en synagoge, som blev indviet i 1854.
I midten af 1800-tallet boede en stor del af de danske jøder uden for København, og de stør-ste provinsmenigheder fandtes i Fredericia, Randers og Aalborg. Jødiske familier var en na-turlig del af byernes handelsliv og bidrog til den lokale udvikling.
Efterhånden flyttede mange familier til de større byer, især København, og den jødiske me-nighed i Aalborg svandt ind. Omkring 1890 ophørte de regelmæssige gudstjenester i synago-gen, og bygningen fik senere andre funktioner.
Tidslinje over Aalborgs jødiske historie
1801
- Købmanden Aron Jacobsen skaffer den jødiske menighed i Aalborg en begravelses-plads i Sankt Jørgens Gade. Dette er et af de tidligste tydelige spor af et organiseret jødisk samfund i byen.
Første halvdel af 1800-tallet
- Den jødiske menighed i Aalborg vokser. Byen bliver sammen med Fredericia og Randers en af de største provinsbyer for danske jøder. Mange familier arbejder inden for han-del og købmandsvirksomhed.
1853
- Den jødiske synagoge i Aalborg opføres efter tegninger af arkitekt Gottlieb Bindes-bøll.
- august 1854
- Synagogen indvies. Den ligger i det område, som senere får navnet Synagogegade.
1860'erne
- De danske jøders antal i provinsen når et højdepunkt. Aalborg er blandt de vigtigste jødiske centre uden for København.
- marts 1874
- Synagogegade.
Gaden blev navngivet den 09.03.1874. Den er opkaldt efter den jødiske synagoge og hed tidligere Brødregyde. I begyndelsen af 1800-tallet fandtes en jødisk menighed i Aalborg. I 1801 skaffede købmand Aron Jacobsen menigheden en lille kirkegård, der stadig ligger i Sankt Jørgens Gade.
- Gaden ved synagogen får officielt navnet Synagogegade, som stadig minder om den jødiske tilstedeværelse i byen.
Omkring 1890
- Menigheden bliver mindre, og der afholdes ikke længere regelmæssige gudstjenester i synagogen. Mange jødiske familier flytter efterhånden til større byer, især Køben-havn.
1924
- Den jødiske menighed i København skænker synagogebygningen til Aalborg Kommune. Bygningen anvendes senere til andre formål, herunder stadsarkiv.
- marts 1945
- Synagogen bliver ødelagt ved en brand påsat af danske nazister i tysk tjeneste under besættelsen. Selve bygningen går tabt, men gadenavnet Synagogegade bevares.
I dag
- Der findes ikke længere en aktiv jødisk menighed i Aalborg, men sporene kan stadig ses gennem den jødiske kirkegård i Sankt Jørgens Gade og gadenavnet Synagogegade, som vidner om næsten 150 års jødisk liv i byen.
Et interessant faktum er, at Aalborg i 1800-tallet var den nordligste større jødiske menighed i Danmark og en af de tre vigtigste jødiske provinsbyer i landet.
-----
Den jødiske synagoge i Aalborg, der lå i Gråbrødregade, blev schalburgteret 19. marts 1945. Synagogen blev opført I 1854 og blev anvendt af mosaisk samfund indtil 1884, hvorefter den blev skænket til Aalborg kommune i 1924, der indrettede den til Stadsarkiv.
Over porten stod på hebraisk: "Dette er porten til Herren! De fromme vandre ind ad den". Området var på denne tid et fattigt og trangt kvarter i Aalborg.
Aalborg Stiftstidende skrev således efter indvielsen.
"Hvad selve Kirkebygningen angaar, da har man ikke været heldig med Valget af dens Belig-genhed paa en noget skjult og lidet frequenteret Plads i Byen, hvilket imidlertid er Følge af et tidligere Ejendomskjøb og dertil knyttede fornødne oekonomiske Hensyn"*.
Den lille menighed forsvandt efterhånden, omkring 1890 er der ikke længere gudstjeneste i Synagogen, og i 1924 skænkede Mosaisk Menighed i København synagogen til Aalborg by, der indrettede stadsarkiv i bygningen. Den 19.03.1945 blev bygningen brændt ned af danske i tysk tjeneste, men gaden beholdt sit navn.
