Nyhedsbrev 14. oktober 2026
I Aalborg var flere danske jøder og israelere dukket op til mindehøjtideligheden den 7. oktober. Flere udtrykte deres dybe taknemmelighed for arrangementet, og vi fik lejlighed til at dele lidt fællesskab og være til trøst i en svær tid. Vi er taknemmelige for jeres opbakning og forbøn for dette arrangement, som gik godt både i København og Aalborg.
I Israel er de gået ind i regnsæsonen, og herhjemme i Danmark er det også begyndt at blive koldere og mørkere. Det er lidt vemodigt at tænke på vinteren, som ligger foran os, selvom det også er dejligt at gå ture i skoven og se de røde blade i mange nuancer falde af træerne. Trods alt er det også en dejlig tid, hvor man kan hygge sig indendørs med en god bog og en kop kaffe.
Den sidste bibelske højtid, valfartsfesten Løvhyttefesten, er passeret, og nu ligger den mørke tid foran os, som heldigvis bliver afbrudt af Hanukkah og jul.
Under Løvhyttefesten tændte levitterne de store olielamper på tempelpladsen, men da festugen var gået, blev aftenerne i Jerusalem mørke igen. Det var dagen, hvor den lyse og glade tid under højtiden sluttede. Jesus brugte netop dette skifte til at give et løfte:
»Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.« (Joh 8,12)
Jesus bringer lys, og det kan vi også være med til at bringe til hinanden, når vi har Gud med i vores liv.
I den kommende tid er der rig mulighed for at møde ICEJ til gudstjenester og møder rundt omkring. Vi glæder os til at møde dig derude!
Få det fulde overblik på ICEJ's kalender for at hvor Ulrik Flinta kommer og deler om ICEJs arbejde og Guds planer og historie.
|
|





