15 mar
2027
  • Mandag, 19.00
  • Ansgars Kirkes Mødesal

Danske jøders skæbne i Theresienstadt Silvia Goldbaum Tarabini

Kom tæt på en dramatisk og skelsættende del af danmarkshistorien, når forsker ved Rigsarkivet Silvia Goldbaum Tarabini fortæller om de 470 jøder, der under jødeaktionen i oktober 1943 blev deporteret til ghettoen Theresienstadt.

Med udgangspunkt i fangernes egne dagbøger, breve, vidnesbyrd, spørgeskemaer, interviews og senere beretninger giver hun et sjældent indblik i arrestationen, deportationen og det daglige liv gennem halvandet år i fangenskab.

Foredraget følger de deporterede frem til redningen med De Hvide Busser blot tre uger før krigens afslutning.

Silvia Goldbaum Tarabini er forfatter til Danske jøders liv og død i Theresienstadt (Gyldendal, 2023), som bygger på materiale fra en tredjedel af de overlevende.