Fredag den 25. september: SVT2 kl. 18.00: Jødisk Højtid Sukkot.

Shofar horn
Shofar horn

Natalie Bloch, forsker i hebraisk bibeleksegese, taler med flere deltagere om, hvad den jø-diske højtid sukkot - løvhyttefesten - betyder for dem. I programmet medvirker rabbinerne Chaim Greisman og Mattias Amster.

Sukkot

Sukkot (hebraisk סוכות eller סֻכּוֹת, sukkōt), også kaldet løvhyttefesten, er en jødisk højtid, som hvert år falder den 15. tishri i den jødiske kalender. Det svarer til slutningen af september eller begyndelsen af oktober. Højtiden varer syv dage og afsluttes med yderligere to hellig-dage, Shemini Atzeret og Simchat Torah. Sukkot er flertalsformen af det hebraiske ord sukka (hytte), som er højtidens vigtigste symbol.

Nogle familier, især religiøse familier, bygger hytter med tage af grene og løv under åben himmel for at fejre og mindes israelitternes vandring gennem ørkenen fra Egypten til Kanaans land, som beskrevet i Anden Mosebog. Hytterne skal være placeret under åben himmel, enten på en større altan uden tag ovenover eller i haven.

Under højtiden spiser man dagens hovedmåltider i hytten hver dag, og hvis vejret tillader det, sover man også der hver nat. Tidligere blev højtiden fejret samtidig med vinhøsten.