23. JULI 2026: Israel ser frem mod en rekordbrydende valgsæson med over en halv million førstegangsvælgere

Af URI SELA – Jerusalem Post
23. JULI 2026

Israel står over for en usædvanligt stor tilstrømning af førstegangsvælgere ved valget til det 26. Knesset i oktober 2026. Ifølge en analyse fra Points Location Intelligence ventes omkring 595.000 israelere mellem 18 og 22 år, at kunne stemme for første gang. Det svarer til cirka 8,7 % af alle stemmeberettigede, hvilket beskrives som den største bølge af nye vælgere siden Israels oprettelse.

Det samlede antal stemmeberettigede forventes at stige til omkring 6,8 millioner, hvilket er en stigning på cirka 9,4 % siden valget i november 2022. Artiklen peger på, at denne demografiske udvikling kan få stor politisk betydning, fordi nye vælgere ikke er jævnt fordelt over hele landet, men især er koncentreret i bestemte byer, sektorer og socioøkonomiske grupper.

Jerusalem fremhæves som den by, der får den største tilgang af nye vælgere. Omkring 60.000 personer i byen ventes at stemme for første gang, hvilket er tre gange så mange som i Tel Aviv-Jaffa, der forventes at få omkring 20.000 nye vælgere. Andre byer med mange nye vælgere er blandt andet Bnei Brak, Haifa, Petah Tikva, Rishon Lezion, Ashdod og Beersheba. Artiklen bemærker, at Jerusalem allerede ved valget i 2022 havde en stærk opbakning til de partier, der senere dannede regeringskoalitionen, og at United Torah Judaism dengang var byens største parti.

En vigtig pointe er, at de højeste andele af nye vælgere findes i samfund med unge befolkninger, uddannelsesinstitutioner eller hurtig befolkningstilvækst. Mindre steder som Kfar Kesef, Beit Berl, Migdal Oz og Kerem B’Yavneh har særligt høje andele af førstegangsvælgere. Blandt større byer skiller Elad sig ud, hvor nye vælgere udgør omkring 24 % af alle stemmeberettigede.

Der er en sammenhæng mellem socioøkonomisk status og vælgerfornyelse. I mere etablerede samfund og i områder med middel eller høj socioøkonomisk status udgør nye vælgere typisk kun 7-8 % af vælgerkorpset. Til gengæld er andelen af førstegangsvælgere markant højere i områder med store harediske (ultraortodokse) og arabiske befolkninger, som ofte ligger i lavere socioøkonomiske klynger.

Den harediske (ultraortodokse) befolkning fremhæves som den vigtigste drivkraft bag vælgerkorpsets vækst. Cirka 105.000 nye vælgere kommer fra den harediske (ultraortodokse) sektor, og her udgør førstegangsvælgere omkring 16 % af alle stemmeberettigede — næsten dobbelt så meget som landsgennemsnittet. Med andre ord er cirka én ud af seks stemmeberettigede i den harediske (ultraortodokse) sektor ny vælger.

Samtidig forventes mere end 118.000 unge arabiske israelere at stemme for første gang, hvilket er det højeste absolutte antal nye vælgere blandt alle sektorer. Den religiøs-zionistiske sektor har også en relativt høj andel nye vælgere, omkring 12,2 %, mens områder uden en tydelig sektortilknytning ligger lavere, omkring 7 %.

Kvinder udgør et lille flertal blandt de nye vælgere. Cirka 303.000 kvinder, svarende til 50,9 %, forventes at stemme for første gang, mod omkring 292.000 mænd. I den harediske (ultraortodokse) sektor udgør kvinder cirka 54 % af de nye vælgere, mens de i både den arabiske og den religiøs-zionistiske sektor udgør omkring 52 %.

De politiske partier bruger i stigende grad demografiske og geografiske data til at målrette deres valgstrategier. Ifølge Yafit Ben Haim, administrerende direktør for Points, analyserer partierne nu vælgergrupper på samme måde, som virksomheder analyserer kunder: De forsøger at forstå, hvor nye vælgere kommer fra, hvilke emner der betyder noget for dem, og hvordan de kan påvirkes.

Samlet set er de mange nye vælgere en mulig afgørende faktor ved valget i oktober 2026. Især væksten blandt harediske (ultraortodokse) og arabiske vælgere, kombineret med store geografiske forskelle, kan få betydning for den politiske magtbalance i Israel.

Israel looks toward record-breaking election season with over half a million first-time voters