Da jeg stod på mindestedet for kz-lejren, kunne jeg næsten ikke få luft. Vi skal huske Anne Franks skæbne

Anne Franks skæbne minder os om nutidens jødehad

82 år efter arrestationen af Anne Frank advarer Søren Søndergaard om, at antisemitisme igen præger både Europa og Danmark.

Af Søren Søndergaard, rådgiver og tidligere pressechef

Da Anne Frank døde i koncentrationslejren Bergen-Belsen i februar 1945, var hun kun 15 år. Hun havde drømme om en fremtid som forfatter, journalist eller skuespiller, men blev myrdet, fordi hun var jøde.

Søren Søndergaard beskriver, hvordan mødet med mindestedet for Bergen-Belsen i sommeren 2025 gjorde et stærkt indtryk på ham. Besøget mindede ham om den uretfærdighed, Anne Frank blev udsat for, og om at hendes historie stadig har betydning i dag.

Anne Frank skrev sin berømte dagbog, mens hun og familien gemte sig i et baghus i Amsterdam fra 1942 til 1944. Dagbogen er siden blevet et af verdens mest kendte vidnesbyrd om nazisternes forfølgelse af jøder.

Ifølge Søndergaard er historien ikke kun fortid. Han peger på, at det i dag igen er blevet vanskeligere at være jøde, også i Danmark, hvor rapporter fra Det Jødiske Samfund har advaret om et historisk højt niveau af antisemitisme efter terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023.

Budskabet er, at Anne Franks skæbne bør bruges som en påmindelse om at beskytte jødiske borgere mod had og forfølgelse. Det er ikke nok at tage afstand fra nazismen i historiebøgerne; samfundet må også reagere, når jødehad viser sig i nutiden.

”Vi skal finde viljen til at forsvare vores jødiske nabo,” lyder kronikkens centrale pointe.

Da jeg stod på mindestedet for kz-lejren, kunne jeg næsten ikke få luft. Vi skal huske Anne Franks skæbne