Ceuta og Melilla: Europas mest befæstede grænse fungerer også som en jødisk religiøs grænse
DIASPORA-FORHOLD: Spaniens Ceuta og Melilla er blevet centrum for en migrationskrise, hvilket genopliver geopolitiske spændinger og fremhæver et krydsfelt i jødisk historie og kultur.
Ceuta og Melilla: Europas grænse som politisk og religiøst symbol
Spaniens enklaver Ceuta og Melilla er igen kommet i centrum for en migrationskrise, der både vækker geopolitiske spændinger og kaster lys over byernes særlige jødiske historie.
Af ELIAS LEVY BENARROCH · 7. august 2026
Hvert år inspicerer Rabbi Aaron Peretz det 12 kilometer lange hegn, der adskiller Melilla fra Marokko. For de fleste er hegnet et symbol på Europas forsøg på at kontrollere migration. For Melillas jødiske samfund har det også en religiøs funktion: Det fungerer som byens eruv, en halachisk grænse, der gør det muligt at bære ting udendørs på sabbatten.
Netop denne dobbelthed gør Ceuta og Melilla særlige. De er både Europas sydlige yderposter, spanske byer på afrikansk jord og steder, hvor kristne, muslimer, hinduer og jøder i generationer har levet side om side.
Den seneste krise i Ceuta, hvor tusindvis af marokkanske statsborgere krydsede ind på spansk territorium, har dog genoplivet frygten for byernes sårbarhed. I Madrid blev hændelsen fremstillet som en migrationsnødsituation, men mange lokale ser den også som et politisk signal fra Marokko, der fortsat gør krav på de to byer.
Melilla har samtidig en dyb jødisk historie. Byens moderne jødiske samfund voksede efter den hispano-marokkanske krig i 1800-tallet, og før Anden Verdenskrig boede der omkring 7.000 jøder i byen. I dag er samfundet langt mindre, men synagoger, skoler og kulturforeninger holder stadig arven levende.
Både Ceuta og Melilla er integrerede dele af Spanien og EU, selv om Marokko bestrider deres suverænitet. Derfor handler grænsekriserne ikke kun om migration, men også om historie, national identitet og Europas forhold til Nordafrika.
For beboerne er byerne dog mere end hegn og politiske konflikter. De er hverdagsrum, hvor sprog, religioner og kulturer krydser hinanden. Det samme hegn, der i europæiske medier forbindes med migration og sikkerhed, er for Rabbi Peretz og Melillas jøder også en praktisk del af sabbatslivet.
Det gør Ceuta og Melilla til et koncentrat af Europas sydlige dilemma: De er grænseposter, kulturelle mødesteder og religiøse landskaber på én gang. Denne kompleksitet er netop grunden til, at kriserne her får betydning langt ud over de to små byer.