• Yashar
Yashar!
Leder og stifter: Gadi Eisenkot – tidligere generalstabschef for IDF 2015-2019 og senere minister uden portefølje i samlingsregeringen efter 7. oktober. 1953
Grundlagt: 16. september 2025, efter han brød ud af National Unity alliancen.
Placering: Zionistisk, centrum – partiet selv siger det afviser traditionel højre-venstre opdeling og vil arbejde for ”reparation, heling og håb for det israelske samfund”
Hvad står de for?
Partiet er bygget op som et sikkerhedstungt centrum-alternativ til Netanyahu.
Sikkerhed: Stærk sikkerhedspolitik, men med kritik af Netanyahus strategi i Gaza. Eisenkot har beskyldt regeringen for strategisk fiasko efter 7. oktober og vil nedsætte en statslig undersøgelseskommission om angrebet.
Haredi værnepligt: Et top-prioritet. Partiet vil afslutte den brede fritagelse for ultra-ortodokse og behandle det holistisk med uddannelse og arbejdsmarkedsintegration.
Uddannelse og statslige institutioner: Reformer der skal styrke magtadskillelsen og løfte det israelske uddannelsessystem, som de mener falder i matematik og engelsk.
Tostatsløsning: Eisenkot har tidligere støttet en tostatsløsning med prioritering af Jordandalen og bosættelsesblokkene.
Status lige nu
Partiet stiller op til valget i 2026, som senest skal holdes 27. oktober 2026. Det har 0 mandater i det nuværende Knesset, men meningsmålinger fra foråret 2026 har vist det med omkring 16 mandater, hvilket ville gøre det til næststørste parti efter Likud.
I april-juni 2026 har partiet tiltrukket flere tunge sikkerhedsfolk, bl.a. tidligere Shin Bet-chef Yoram Cohen og tidligere Mossad-vicechef Ram Ben Barak, og tidligere minister Matan Kahana.
Den 1. juli 2026 lancerede Eisenkot officielt sin valgkamp som kandidat til premierminister.
Der har i øvrigt også eksisteret et tidligere græsrods-parti med samme navn, Yashar, omkring 2018-2019, grundlagt af Eran Etzion som et ”app-demokrati” projekt, men det nuværende Yashar er et helt nyt projekt omkring Eisenkot.



