7. AUGUST: Krydsning af Israels skillelinjer: Nye arabiske, harediske alliancer kan omforme valgene - mening
Nye arabiske og harediske alliancer kan ændre Israels valg
JPPI’s Emotional Proximity Index viser, at arabere og haredim er blandt de mindst accepterede grupper i det israelske samfund. Det har ikke kun sociale, men også politiske konsekvenser.
Af Yedidia Stern, 7. august 2026
Israels offentlige debat er stærkt polariseret, og valgkampen risikerer at forstærke mistilliden mellem samfundsgrupper. Særligt arabere og haredim bliver ofte betragtet som illegitime politiske partnere, hvilket reelt udelukker omkring en tredjedel af landets borgere fra regeringssamarbejde.
Ifølge JPPI’s indeks er den følelsesmæssige afstand til disse grupper betydelig. Haredi-partier kritiseres især for deres holdning til militærtjeneste, mens arabiske partier ofte holdes uden for koalitioner, fordi de ikke opfattes som zionistiske.
Alligevel kan valgkampen også åbne for social reparation, hvis politiske aktører tør krydse sektorgrænserne.
Et muligt eksempel er et samarbejde mellem Mansour Abbas og Yoav Segalovitz. Hvis Segalovitz tilslutter sig Ra’am og senere får en central sikkerhedspolitisk rolle, kan det udfordre billedet af arabiske partier som utroværdige regeringspartnere.
Utilfredshed i det harediske samfund
En lignende udvikling ses blandt haredim, hvor mange er utilfredse med ledelsens retorik, modstanden mod reformer og afvisningen af større deltagelse i militærtjeneste, uddannelse og arbejdsmarked.
Bevægelser som Achvat Torah, ledet af rabbi David Leibel, viser, at der findes en integrationsorienteret haredisk stemme, som ønsker at kombinere traditionel livsform med bredere samfundsdeltagelse.
Et nyt initiativ, The Haredi Public, kan derfor ende med at søge samarbejde med et etableret parti. Selv få harediske kandidater på mainstream-lister kan sende et stærkt signal om borgerligt partnerskab.
Sådanne skift vil måske kun give få mandater, men deres symbolske betydning kan være stor: De kan udfordre stemplingen af arabere og haredim som outsidere og styrke statsborgerskab som fælles nævner i det israelske samfund.
Forfatteren er præsident for JPPI – Jewish People Policy Institute – og professor emeritus i jura ved Bar-Ilan Universitet.