Søndag den 16. august: DK4 kl. 18.15-18.35: Marco Evaristti

Marco Evaristti
Marco Evaristti

Søndag den 16. august: DK4 kl. 18.15-18.35: Marco Evaristti

I dette program snakker Marco Evaristti om nogle af sine mest kendte og kontroversielle kunstværker. Han fortæller bl.a. om sit første værk ”Crash”, som han lavede i Thailand, det berømte værk ”Helena” – med guldfisk i blender, ”Pink State” – hvor han malede forskellige områder pink og hans seneste værk ”And Now You Care” med grisene.

Mød den dansk-chilensk kunstner og få svaret på, om han blot et ude på at provokere, eller om der ligger et større budskab bag de kontroversielle værker.

Marco Evaristti

Evaristti er vokset op i en jødisk familie fra Italien, der flygtede til Chile under 2. verdens-krig.

Marco Evaristti (født 25. april 1963 i Chile) er en chilensk-dansk kunstner, hvis kunstværker ofte er provokerende og beskæftiger sig med tabuer. Hans mest velkendte værk er Helena fra året 2000, hvor han placerede levende fisk i blendere, så publikum kunne tænde dem.

Fisk i blendere
2000 vakte han opsigt med installationen Helena, der bestod af ti blendere med vand med levende sværddragere. Blenderne var udstillet på kunstmuseet Trapholt i Kolding, og publikum havde mulighed for at tænde for blenderne, hvorved fiskene ville dø. Fiskene omtales ofte fejlagtigt som guldfisk.

Efter at otte fisk havde ladet livet og en politianmeldelse for overtrædelse af dyreværns-loven, fik museet påbud om at afbryde strømmen til blenderne. En dom gav museet medhold, og politiets påbud blev erklæret grundløst.

Blenderne var af mærket Moulinex, og firmaet tog efter balladen i en pressemeddelelse afstand fra kunstinstallationen.

Andre værker
2007 blev Marco Evaristti anholdt af fransk politi i forbindelse med et projekt på Mont Blanc. Politiet var bange for at han ville hælde rød maling på bjerget.

I 2008 offentliggjorde Marco Evaristii planer om at fodre guldfisk med det frysetørrede lig af en henrettet amerikaner. Planerne blev droppet, da fangen fik ændret sin dødsdom til tre gange livstid.

Et andet kontroversielt værk var en model af koncentrationslejren Auschwitz af ofrenes omsmeltede guldtænder, som det jødiske museum i København afviste at udstille