8. november kl. 19.00 - 21.00: Oplev den verdenskendte klarinettist Giora Feidman
Giora Feidman, der spillede solo til musikken til Schindlers Liste, gæster København med det helt nye repertoire For a Better World, skabt i samarbejde med den iranske komponist Majid Montazer.
Programmet forener klassiske traditioner med persiske klange og er båret af et budskab om fred, håb og menneskeligt fællesskab. Med sin varme tone og sit dybt personlige udtryk giver Giora Feidman musikken liv og nærvær i en intim koncert, hvor Feidmans musikalske virtuositet træder helt i centrum, akkompagneret på klaver.
Feidman har gennem mere end 70 år optrådt på scener over hele verden. Hans musik spænder fra traditionelle klezmer-rødder til klassiske koncertsale – og til film- og scenekunst – altid båret af en varm tone og et stærkt personligt udtryk.
Ved nytårskoncerten markerer vi sammen begyndelsen på det jødiske år i den smukke synagoge, I pausen serverer vi æbler med honning, som man traditionelt gør det, som symbol på håbet om et godt og sødt nyt år.
Glæd dig til en ganske særlig koncertoplevelse!
Sted: Københavns Synagoge, Krystalgade 12, 1172 København K
Billetter købes på www.biletto.dk/e/giora-feidman-for-a-better-world
Koncerten præsenteres som en del af programmet “For a Better World”, skabt i samarbejde med den iranske komponist Majid Montazer.
Giora Feidman er en argentinskfødt israelsk klarinettist, især kendt som en af verdens mest berømte fortolkere af klezmermusik. Han blev født den 25. marts 1936 i Buenos Aires og kommer fra en familie med flere generationers klezmermusikere.
Nogle højdepunkter fra hans karriere:
- Han spillede som ung i Teatro Colón Symphony Orchestra i Buenos Aires.
- Efter sin udvandring til Israel blev han medlem af Israel Philharmonic Orchestra, hvor han spillede i mange år.
- I begyndelsen af 1970'erne startede han en solokarriere og blev internationalt kendt som “King of Klezmer”.
