Antisemitismen når nye højder: Frygten er, at de fleste ikke-jøder vil vende blikket den anden vej.

Allan Sørensen
Mellemøst-korrespondent - Kristeligt Dagblad.

Siden Hamas' angreb på Israel i oktober 2023 er antallet af antisemitiske hændelser mod jøder i Vesten steget voldsomt. Mens angreb på jøder normaliseres, spreder en følelse af frygt og isolation sig i jødiske menigheder

Verdens ældste form for had, som antisemitisme også kaldes, døde ikke med de allierede styrkers sejr over Nazityskland i 1945. I Berlin – byen, hvor nazisternes plan om at udrydde verdens jøder blev udformet – registrerede myndighederne i 2025 hele 2267 antisemitiske hændelser. Det svarer til 6,2 hver eneste dag. Jødehadet er i dag synligt og mærkbart ikke blot i Tyskland, men i stort set alle vestlige lande.

Fra togstationen i Firenze, hvor sætningen "må jøder blive brændt levende" for nylig kunne ses på en af murene. Til de hagekors, der tegnes på mure, fortove og skoleborde i andre euro-pæiske – inklusive danske – byer. Fra chikane, vandalisme, brandattentater og bomber mod synagoger. Til knivoverfald og nedskydning af tilfældige jøder, som det skete for nylig i Golders Green i London og i december 2025 på Bondi Beach i Sydney.

I en undersøgelse foretaget af CDEC – Center for the Study of Contemporary European Jewry ved Tel Aviv Universitet i Israel betegnes 2025 som året, hvor had mod jøder blev normaliseret.

Klassiske konspirationsteorier om jøder er tilbage for fuld damp på sociale medier. Igen omtales og vises jøder som "krumnæsede børnemordere". Denne gang med reference til Israels krig mod Hamas i Gaza. Mere end to et halvt år efter Hamas' terrorangreb mod Israel den 7. oktober 2023 nedtoner mange jøder i vestlige lande deres jødiske identitet i frygt for overfald og overgreb. Davidsstjernen i halskæden hænger inden for blusen. Ka-lotten på hovedet erstattes med en almindelig hat, og mange jødiske familier har fjernet menorahen – den traditionelle syvarmede lysestage – fra det vindue, der peger ud mod gaden. 

Blikket er vendt væk
Fornemmelsen blandt mange jøder er, at vold, overgreb og hadforbrydelser mod jøder un-dergår en slags normaliseringsproces i vestlige lande. Frygten er også, at de fleste ikke-jøder ligesom i 1940'erne vil vende blikket den anden vej.

"Mens regeringer bekæmper antisemitisme med tomme ord, stiger hadforbrydelser mod jø-der dagligt og bliver normaliseret. Det brutale knivstikkeri på to jøder i London, og endda massakren på jøder på Sydneys Bondi Beach, er ikke længere usædvanlige," skriver Michael Oren, der er tidligere israelsk ambassadør i USA, i en kommentar i dagbladet Yedioth Aharonoth. 

For nylig, i forbindelse med en konference i USA, stillede en deltager ifølge Michael Oren spørgsmålet: Har jøder en fremtid i USA?

"Indtil for få år siden ville dette spørgsmål have været utænkeligt for de fleste amerikanske jøder. Men nu var alle i publikum enige om, at et muligt svar kunne være, at amerikansk jøde-dom er dømt til undergang," skriver han.

USA huser verdens største jødiske befolkning uden for Israel, cirka 7,5 millioner mennesker. I nabolandet Canada tæller den jødiske befolkning omkring 400.000 mennesker. Men proble-met er det samme. Her spreder angsten og utrygheden sig også blandt landets jøder.

I podcasten "Ask Haviv Anything" beskriver Casey Babb, der forsker ved Det Internationale Institut for Nationale Sikkerhedsstudier (INSS) på Tel Aviv Universitet i Israel, hvordan Canadas jøder lever i en kombination af rædsel, isolation, ensomhed og en dyb følelse af at være blevet forrådt efter den 7. oktober 2023.

"Uden for de jødiske menigheder varierede reaktionerne på 7. oktober-angrebet fra nuance-rede beskrivelser af massevoldtægt, mord og kidnapning af jøder til noget, der burde sættes i kontekst som en naturlig udvikling eller reaktion på den israelsk-palæstinensiske konflikt. Der var også direkte fejringer og pro-palæstinensiske protester, som virkelig skabte pro-grom-stemning i byer som Ottawa, Toronto og Vancouver. Reaktionerne strækker sig fra næsten at retfærdiggøre angrebet på en meget arrogant måde til bare at fejre det på en ærlig og barbarisk måde. For en jøde i Canada er det meget smertefuldt, og den stemning fortsætter stadig den dag i dag," siger han.

Efter knivoverfaldet i London i sidste uge, hvor en muslimsk mand med somalisk baggrund sårede to ortodokse jøder, har byens politi oprettet en særlig enhed, der skal styrke ind-satsen mod antisemitisme.

En ny undersøgelse foretaget af British Union of Jewish Students viser, at 23 procent af de universitetsstuderende i Storbritannien vil tøve med at dele studiebolig med en jøde.

Stor utryghed i Europa
Ifølge data fra politiet i New York var jøder mål for 60 procent af i alt 50 hadforbrydelser i byen i april.

Ifølge en nylig rapport, der er offentliggjort af organisationen Jewish Agency for Israel, der fungerer som forbindelsesled mellem Israel og jødiske befolkninger i hele verden, føler kun 45 procent af Europas jøder sig sikre i deres hjemlande. Hele 43 procent af Europas jøder har personligt oplevet antisemitisme inden for det seneste år.

I Australien igangsatte myndighederne en offentlig undersøgelse af antisemitisme i landet i kølvandet af Bondi Beach-angrebet i december, hvor 15 mennesker blev dræbt.

For nylig fandt den første høring sted, og her var en af de pointer, der blev gentaget igen og igen, at antisemitiske ytringer og handlinger er blevet normaliserede, og at denne normalise-ring er dødsensfarlig for jøder.

Sheina Gutnick på 24 år mistede sin far i angrebet. Under høringen fortalte hun ifølge den britiske nyhedstjeneste BBC, at hun føler sig utryg i sit eget land, og at hun har oplevet en stigning i antisemitisme siden den 7. oktober 2023.

"Jeg følte, at antisemitisme fik lov til at komme frem i lyset. Pludselig var det socialt og mo-ralsk acceptabelt at fremsætte antisemitiske kommentarer i den offentlige diskurs. Jeg så folk forsøge at undskylde og retfærdiggøre begivenhederne udelukkende som antizionistiske," sagde Sheina Gutnick ved høringen.

Den undersøgelseskommission, der efterforsker skyderiet ved Bondi Beach, konkluderer i en foreløbig rapport, at Australiens evne til terrorbekæmpelse kan forbedres. Den australske regering har ifølge premierminister Anthony Albanese tænkt sig at gennemføre alle kommis-sionens anbefalinger. 

Antisemitisme i Vesten
I 2025 blev 20 jøder dræbt i fire forskellige antisemitiske angreb på tre kontinenter. Det er det højeste antal ofre i 30 år.

Globalt set blev der i 2025 registreret et fald i det samlede antal antisemitiske hændelser sammenlignet med 2024. Men en række lande skiller sig ud med en modsat udvikling.

I Australien blev der i 2025 registreret 1750 antisemitiske angreb, hvilket er det højeste nogensinde.

I Canada steg antallet af antisemitiske hændelser fra 6219 i 2024 til 6800 i 2025, hvilket også er det højeste nogensinde.

Antallet af antisemitiske hændelser steg også i Storbritannien, Australien, Italien og Belgien i 2025.

I Frankrig var det samlede antal hændelser i 2025 lavere end i 2024, men samtidig var der en markant stigning i hændelser, hvor fysisk vold blev brugt.

Kilde: CDEC Center for the Study of Contemporary European Jewry and the Irwin Cotler Institute for Democracy, Human Rights and Justice – Tel Aviv Universitet.

Antisemitismen når nye højder: Frygten er, at de fleste ikke-jøder vil vende blikket den anden vej.