Josefus Flavius

Josefus Flavius, også kendt som Flavius Josefus eller Josef ben Mattitjahu, var en jødisk historiker og militær leder fra det 1. århundrede e.Kr.

Hvem han var:
- Født: Ca. 37 e.Kr. i Jerusalem
- Død: Ca. 100 e.Kr. i Rom
- Baggrund: Han kom fra en fornem præsteslægt og var veluddannet i jødisk lov, græsk filosofi og historie.

Det vigtigste han lavede:

1. Militær leder i den jødiske krig.
Under den Første Jødisk-Romerske Krig 66-73 e.Kr. var han først kommandant for de jødiske styrker i Galilæa. Da romerne erobrede byen Jotapata i 67 e.Kr., overgav han sig til den romerske general Vespasian.

2. Profeterede at Vespasian skulle blive kejser.
Han forudsagde at Vespasian ville blive romersk kejser. Da det skete i 69 e.Kr., blev Josefus frigivet og fik romersk borgerskab. Han tog navnet "Flavius" efter Vespasians slægtsnavn.

3. Historiker i Rom.
Efter krigen flyttede han til Rom og levede under kejserlig beskyttelse. Her skrev han sine berømte værker på græsk.

Hans vigtigste værker:

Den Jødiske Krig, Øjenvidneberetning om krigen 66-73 e.Kr. og Jerusalems ødelæggelse i år 70. Vores vigtigste kilde til krigen.
Jødernes Oldtidshistorie, Jødernes historie fra skabelsen til lige før krigen. 20 bøger i alt. 
Mod Apion, Forsvarsskrift for jødedommen mod antikke kritikere. Josefus' Selvbiografi, Hans eget liv og forsvar mod kritikere.

Hvorfor han er vigtig i dag:
Josefus er en af de vigtigste kilder vi har til jødisk historie i det 1. århundrede. Han er også berømt fordi han nævner både **Johannes Døberen**, **Jakob - Jesu bror** og har en omdiskuteret passage om **Jesus** kaldet *Testimonium Flavianum*.

Han var kontroversiel blandt jøder fordi han gik over til romerne, men uden hans bøger ville vi vide meget lidt om denne periode.

Flavius ​​Josefus - wIkipedia