EIN GEDI
Ein Gedi
๐๐๐๐ โ ๐๐๐๐๐๐ ๐๐๐๐ ๐๐๐๐๐ ๐๐๐๐๐๐ ๐ ๐๐๐ ๐ ๐๐๐ ๐ ๐๐ ๐ร๐๐
Ein Gedi ligger ved Det Dรธde Hav og er efter min mening et af de smukkeste steder i hele Israel.
Det er svรฆrt at beskrive fรธlelsen af at kรธre gennem den golde Judรฆiske รrken. Klipper, sten og tรธrre bjergsider sรฅ langt รธjet rรฆkker. รrkenen er smuk pรฅ sin egen sรฆrlige mรฅde โ rรฅ, stille og majestรฆtisk.
Og sรฅ sker der pludselig noget nรฆsten magisk.
Midt i det tรธrre landskab dukker Ein Gedi op som en grรธn oase. Vandet strรธmmer ned ad klipperne i smรฅ vandfald. Der er bassiner med klart vand, trรฆer og dyreliv. Nรฅr man stรฅr der og kigger ud over Det Dรธde Hav og de jordanske bjerge i horisonten, fรธles det nรฆsten som et lille paradis midt i รธrkenen.
Det var her, David gemte sig for kong Saul.
Saul forfulgte David og รธnskede at slรฅ ham ihjel. En dag kom Saul ind i den hule, hvor David og hans mรฆnd skjulte sig.
David havde den perfekte mulighed.
Ingen ville have bebrejdet ham, hvis han havde drรฆbt Saul. Tvรฆrtimod. Mange ville sikkert have sagt, at han havde ret til det.
Men David gjorde det ikke.
Han nรธjedes med at skรฆre et stykke af Sauls kappe af. Senere viste han Saul stykket af kappen som bevis pรฅ, at han havde haft hans liv i sine hรฆnder โ og alligevel valgt ikke at slรฅ ham ihjel.
For mig er det en af de stรฆrkeste fortรฆllinger i hele Bibelen.
Ikke fordi David var svag.
Tvรฆrtimod.
David var kriger. Han vidste, hvordan man kรฆmpede, nรฅr det var nรธdvendigt. Han forsvarede sit folk og sit land.
Men i Ein Gedi viste han, at styrke ikke kun handler om evnen til at bruge magt. Styrke handler ogsรฅ om at vide, hvornรฅr man ikke skal bruge den.
David kรฆmpede mod Israels fjender, nรฅr det var nรธdvendigt. Men han nรฆgtede at lade personlig bitterhed og hรฆvn styre sine handlinger.
Det er mรฅske derfor, historien stadig taler til os i dag.
Der er forskel pรฅ selvforsvar og hรฆvn.
Der er forskel pรฅ at beskytte sit folk og pรฅ at lade hadet fรฅ det sidste ord.
"๐๐๐๐๐๐ ๐๐๐๐๐๐ ๐๐๐๐๐๐๐๐ โ ๐๐ ๐๐๐๐๐๐ ๐๐๐ ๐ ๐๐๐ ๐๐๐ ๐๐๐."
https://www.youtube.com/watch?v=mZ_nbinWkvE
๐ ๐๐ ๐ซ๐๐ก ๐ซ๐๐ง๐ ๐๐ก๐๐ ๐๐ฃ๐๐๐๐๐ก๐ ๐๐๐ง ๐๐ฉ รฅ๐๐ฃ๐ ๐ก๐๐ฃ๐ ๐๐ฉ, ๐ก๐ฎ๐ฉ๐ฉ๐ ๐ฉ๐๐ก ๐จ๐๐ฃ๐๐๐ฃ ๐ค๐ ๐จ๐ ๐ซ๐๐๐๐ค๐๐ฃ.
๐๐ค๐ง ๐ข๐๐ ๐ง๐๐ฅ๐งรฆ๐จ๐๐ฃ๐ฉ๐๐ง๐๐ง ๐๐๐ฃ ๐๐๐ฉ ๐๐จ๐ง๐๐๐ก, ๐๐๐ ๐๐ง ๐ซ๐ค๐ ๐จ๐๐ฉ ๐ค๐ฅ ๐, ๐๐๐ฉ ๐๐จ๐ง๐๐๐ก ๐๐๐ ๐๐ก๐จ๐ ๐๐ง, ๐ค๐ ๐๐๐ฉ ๐๐จ๐ง๐๐๐ก ๐๐๐ ๐จ๐๐ซ๐ฃ๐๐ง ๐๐ซ๐๐ง ๐๐ฃ๐๐จ๐ฉ๐ ๐๐๐.
Derfor tรฆnker jeg pรฅ Ein Gedi i denne Shabbat.
I denne uge lรฆser man i Israel Parashat Korach, som handler om splittelse, konflikt og mennesker, der river fรฆllesskabet fra hinanden.
David gjorde det modsatte.
Selv nรฅr han blev forfulgt og behandlet uretfรฆrdigt, forsรธgte han at bevare folket samlet.
Mรฅske er det derfor, historien taler sรฅ stรฆrkt til mig.
For fred er ikke altid fravรฆret af konflikt.
Nogle gange er fred et bevidst valg.
Et valg om ikke at gengรฆlde had med had.
Et valg om ikke at lade bitterhed fรฅ det sidste ord.
Et valg om at holde fast i hรฅbet, selv nรฅr verden omkring os virker fyldt med konflikt.
Og mรฅske er det netop derfor, ordene i den gamle israelske sang betyder sรฅ meget:
"๐๐๐ฉ๐๐ก๐จ ๐ฆ๐๐๐๐ข๐ ๐๐๐๐๐๐๐๐ โ ๐ฉ๐ ๐๐ข๐ ๐ ๐๐ฅ ๐ ๐๐ ๐๐ฅ๐๐ ๐ง๐๐ ๐๐๐ฅ."
๐๐๐ง ๐๐๐ฅ ๐๐ฅ ๐ข๐๐ฆร ๐ ๐๐ง ๐๐ฆ๐ฅ๐๐๐
"Hevenu Shalom Aleichem"








