MASADA

Midt i denne ørken ligger Masada.

Et bjerg fyldt med historie, smerte, styrke og jødisk overlevelse.

Masada er et af de mest symbolske steder i Israels historie og ligger dramatisk på toppen af et bjerg ved Det Døde Hav i Judæaørkenen. Stedet forbindes især med jødisk modstandskraft, frihedskamp og viljen til aldrig at overgive sig.

Fæstningen blev udbygget af kong Herodes for over 2000 år siden som et enormt palads- og forsvarsanlæg med mure, lagerrum, badehuse og vandcisterner midt i ørkenen. Efter ødelæggelsen af Templet i Jerusalem flygtede en gruppe jødiske oprørere og deres familier til Masada, hvor de kæmpede deres sidste kamp mod romerne.

I år 73 eller 74 e.Kr. belejrede romerne bjerget med tusindvis af soldater. De byggede langsomt en enorm rampe gennem ørkenen for at nå toppen af fæstningen. Ifølge den jødiske historiker Josefus valgte forsvarerne til sidst døden frem for at blive taget som slaver af romerne.

𝙍𝙤𝙢𝙚𝙧𝙣𝙚 ø𝙣𝙨𝙠𝙚𝙙𝙚 𝙞𝙠𝙠𝙚 𝙠𝙪𝙣 𝙖𝙩 𝙗𝙚𝙨𝙚𝙟𝙧𝙚 𝙟ø𝙙𝙚𝙧𝙣𝙚 𝙢𝙞𝙡𝙞𝙩æ𝙧𝙩. 𝘿𝙚 ø𝙣𝙨𝙠𝙚𝙙𝙚 𝙤𝙜𝙨å 𝙖𝙩 𝙠𝙣𝙪𝙨𝙚 𝙙𝙚𝙧𝙚𝙨 𝙣𝙖𝙩𝙞𝙤𝙣𝙖𝙡𝙚 𝙤𝙜 𝙧𝙚𝙡𝙞𝙜𝙞ø𝙨𝙚 𝙞𝙙𝙚𝙣𝙩𝙞𝙩𝙚𝙩 𝙤𝙜 𝙩𝙫𝙞𝙣𝙜𝙚 𝙤𝙢𝙧å𝙙𝙚𝙩 𝙞𝙣𝙙 𝙪𝙣𝙙𝙚𝙧 𝙙𝙚𝙣 𝙧𝙤𝙢𝙚𝙧𝙨𝙠-𝙝𝙚𝙡𝙡𝙚𝙣𝙞𝙨𝙩𝙞𝙨𝙠𝙚 𝙠𝙪𝙡𝙩𝙪𝙧. 𝙈𝙖𝙣𝙜𝙚 𝙟ø𝙙𝙚𝙧 𝙤𝙥𝙡𝙚𝙫𝙚𝙙𝙚 𝙙𝙚𝙧𝙛𝙤𝙧 𝙠𝙖𝙢𝙥𝙚𝙣 𝙨𝙤𝙢 𝙢𝙚𝙧𝙚 𝙚𝙣𝙙 𝙚𝙣 𝙠𝙧𝙞𝙜 𝙤𝙢 𝙡𝙖𝙣𝙙 – 𝙢𝙚𝙣 𝙤𝙜𝙨å 𝙨𝙤𝙢 𝙚𝙣 𝙠𝙖𝙢𝙥 𝙛𝙤𝙧 𝙟ø𝙙𝙚𝙙𝙤𝙢𝙢𝙚𝙣, 𝙛𝙧𝙞𝙝𝙚𝙙𝙚𝙣 𝙤𝙜 𝙧𝙚𝙩𝙩𝙚𝙣 𝙩𝙞𝙡 𝙖𝙩 𝙗𝙚𝙫𝙖𝙧𝙚 𝙙𝙚𝙧𝙚𝙨 𝙚𝙜𝙚𝙣 𝙞𝙙𝙚𝙣𝙩𝙞𝙩𝙚𝙩.

𝙈å𝙨𝙠𝙚 𝙚𝙧 𝙙𝙚𝙩 𝙤𝙜𝙨å 𝙙𝙚𝙧𝙛𝙤𝙧, 𝙈𝙖𝙨𝙖𝙙𝙖 𝙨𝙩𝙖𝙙𝙞𝙜 𝙧ø𝙧𝙚𝙧 𝙨å 𝙢𝙖𝙣𝙜𝙚 𝙞𝙨𝙧𝙖𝙚𝙡𝙚𝙧𝙚 𝙤𝙜 𝙟ø𝙙𝙚𝙧 𝙙𝙮𝙗𝙩 𝙞 𝙙𝙖𝙜. 𝙁𝙤𝙧 𝙝𝙞𝙨𝙩𝙤𝙧𝙞𝙚𝙣 𝙛ø𝙡𝙚𝙨 𝙞𝙠𝙠𝙚 𝙠𝙪𝙣 𝙨𝙤𝙢 𝙛𝙤𝙧𝙩𝙞𝙙. 𝙉å𝙧 𝙄𝙨𝙧𝙖𝙚𝙡 𝙞 𝙙𝙖𝙜 𝙨𝙩å𝙧 𝙤𝙫𝙚𝙧 𝙛𝙤𝙧 𝙃𝙖𝙢𝙖𝙨, 𝙄𝙧𝙖𝙣 𝙤𝙜 𝙖𝙣𝙙𝙧𝙚 𝙢ø𝙧𝙠𝙚 𝙠𝙧æ𝙛𝙩𝙚𝙧, 𝙨𝙤𝙢 å𝙗𝙚𝙣𝙩 𝙩𝙖𝙡𝙚𝙧 𝙤𝙢 𝙄𝙨𝙧𝙖𝙚𝙡𝙨 ø𝙙𝙚𝙡æ𝙜𝙜𝙚𝙡𝙨𝙚 (𝙙𝙚 𝙨𝙩𝙚𝙢𝙢𝙚𝙧 𝙝ø𝙧𝙚 𝙫𝙞 𝙤𝙜𝙨å 𝙝𝙚𝙧 𝙞 𝘿𝙖𝙣𝙢𝙖𝙧𝙠, 𝙫æ𝙠𝙠𝙚𝙧 𝙙𝙚𝙩 𝙝𝙤𝙨 𝙢𝙖𝙣𝙜𝙚 𝙟ø𝙙𝙚𝙧 𝙚𝙣 𝙝𝙞𝙨𝙩𝙤𝙧𝙞𝙨𝙠 𝙛𝙧𝙮𝙜𝙩 𝙛𝙤𝙧 𝙞𝙜𝙚𝙣 𝙖𝙩 𝙢𝙞𝙨𝙩𝙚 𝙛𝙧𝙞𝙝𝙚𝙙𝙚𝙣, 𝙨𝙞𝙠𝙠𝙚𝙧𝙝𝙚𝙙𝙚𝙣 𝙤𝙜 𝙧𝙚𝙩𝙩𝙚𝙣 𝙩𝙞𝙡 𝙨𝙚𝙡𝙫 𝙖𝙩 𝙗𝙚𝙨𝙩𝙚𝙢𝙢𝙚 𝙤𝙫𝙚𝙧 𝙙𝙚𝙧𝙚𝙨 𝙚𝙜𝙚𝙣 𝙨𝙠æ𝙗𝙣𝙚.

Derfor handler Masada for mange ikke kun om gamle ruiner eller en dramatisk historie fra fortiden. Det handler også om følelsen af, at det jødiske folk igen og igen har måttet kæmpe for retten til at eksistere, leve frit og bevare sin identitet i sit eget land.

𝙃𝙫𝙚𝙧 𝙜𝙖𝙣𝙜 𝙟𝙚𝙜 𝙨𝙚𝙧 𝙗𝙞𝙡𝙡𝙚𝙙𝙚𝙧 𝙛𝙧𝙖 𝙈𝙖𝙨𝙖𝙙𝙖 𝙚𝙡𝙡𝙚𝙧 𝙩æ𝙣𝙠𝙚𝙧 𝙥å 𝙨𝙩𝙚𝙙𝙚𝙩, 𝙗𝙡𝙞𝙫𝙚𝙧 𝙟𝙚𝙜 𝙢𝙞𝙣𝙙𝙚𝙩 𝙤𝙢, 𝙝𝙫𝙤𝙧 𝙙𝙮𝙗𝙚 𝙙𝙚𝙩 𝙟ø𝙙𝙞𝙨𝙠𝙚 𝙛𝙤𝙡𝙠𝙨 𝙧ø𝙙𝙙𝙚𝙧 𝙞 𝙡𝙖𝙣𝙙𝙚𝙩 𝙄𝙨𝙧𝙖𝙚𝙡 𝙚𝙧. 𝙄𝙠𝙠𝙚 𝙠𝙪𝙣 𝙥𝙤𝙡𝙞𝙩𝙞𝙨𝙠 𝙚𝙡𝙡𝙚𝙧 𝙝𝙞𝙨𝙩𝙤𝙧𝙞𝙨𝙠 – 𝙢𝙚𝙣 𝙛ø𝙡𝙚𝙡𝙨𝙚𝙨𝙢æ𝙨𝙨𝙞𝙜𝙩, 𝙠𝙪𝙡𝙩𝙪𝙧𝙚𝙡𝙩 𝙤𝙜 𝙞𝙙𝙚𝙣𝙩𝙞𝙩𝙚𝙩𝙨𝙢æ𝙨𝙨𝙞𝙜𝙩.

I Israel siger man ofte, at hvis man virkelig vil opleve en solopgang, så skal man se den fra Masada. Derfor står mange op meget tidligt om morgenen for at vandre op ad bjerget i mørket og nå toppen, lige når solen bryder frem over ørkenen.

Det er en oplevelse, jeg virkelig vil anbefale alle.

Det kan være hårdt fysisk at gå derop, men der findes også en kabelbane.

Masada er ikke bare gamle ruiner.  Det er et symbol på det jødiske folks styrke, overlevelse og længsel efter frihed. Et folk, som igen og igen har stået over for forfølgelse – men som stadig står her.

Når man står deroppe i dag og ser ud over Judæaørkenen og Det Døde Hav, mærker man næsten historiens vingesus. Man forstår lidt bedre, hvorfor Masada er blevet et symbol på frihed, modstandskraft og det jødiske folks overlevelse.

I mange år aflagde israelske soldater deres ed på stedet med ordene:

“MASADA SKAL ALDRIG FALDE IGEN.”