Biografier m.v.

Læge Allan Krasniks

Han blev undfanget på forældrenes flugt fra nazisterne. I 80 år har det sat sine spor

Læge Allan Krasniks forældre mødte hinanden i kz-lejren Theresienstadt, og nu bliver han gammel i nye krisetider. Begge dele præger hans liv. Søndag den 25. januar fyldte han 80 år

Af Maja Funch, Journalist, Kristeligt Dagblad.

Allan Krasnik er læge, familiemenneske og en rigtig "rar" person, siger de, der  kender ham. 

Det har været let nok at entrere ethvert årti i livet for Allan Krasnik, men denne gang er det anderledes.

"Læser man dødsannoncer eller sundhedsdata om folk, der kommer højt op i 80'erne, så ser det ikke alt for sjovt ud. Det er en farlig ting, og risikoen for, at det går galt, er ret så høj," siger han om sin 80-års fødsels-dag. 

Han ved, hvad han taler om, for Allan Krasnik er professor emeritus i folkesundhedsvidenskab og blandt feltets grundlæggere i Danmark. Det er en bedrift, han er stolt af i dag.

"Jeg har et medansvar for, at der er blevet skabt uddannelser på området. Nu er der mange professionelle mennesker, som arbejder med folkesundhedsvidenskab. Det er jeg virkelig glad for. Jeg føler, at det har effekt for samfundet og eftertiden," siger han.

Selv er han især kendt for sit arbejde med at kortlægge og analysere indvandreres helbred og sundheds-adfærd. Det er "oplagt", at interessen for mennesker på flugt og vandring har rod i hans egen dramatiske familiehistorie, siger han. 

Allan Krasnik blev undfanget lige omkring det tidspunkt, hvor de hvide busser reddede hans danske, jødiske far og purunge tjekkiske mor fra koncentrationslejren Theresienstadt. Måske blev han endda grundlagt på vejen til Danmark, hvis man tæller månederne på fingrene. 

Forældrene mødte hinanden i lejren og blev gift med en SS-officer som vidne umiddelbart inden, de blev reddet. 

"Jeg kommer fra en familie, som har været ramt af forfølgelse og nødvendigheden af flugt. Min mor kom til Danmark som flygtning. Det har selvfølgelig præget min interesse for det her felt," siger Allan Krasnik. 

Han er stadig aktiv på institut for folkesundhedsvidenskab, blandt andet som medarrangør af en stor international konference om migration, etnicitet og sundhed i Lissabon i sommer. 

På den ene side er fagfeltet "mere påtrængende end nogensinde", siger han, fordi migranter er blevet mere udsatte; overalt møder de barrierer og lukkede grænser. På den anden side er vilkårene for forskning vanskeliggjort. For eksempel måtte forskere fra USA melde afbud til Lissabon, fordi de havde mistet deres job eller midler til rejsen under Donald Trumps regering. 

Allan Krasnik tilhører i øvrigt den samme ekstraordinært store boomer-generation som den amerikanske præsident. I Danmark blev der i 1946 født mere end 96.000 børn, alle tiders rekord (til sammenligning var det i 2024 godt 57.000).

Selv føler han, at han har fået lov at leve i en særligt privilegeret lomme i tiden. "Min tid har været et fantastisk vindue i historien," siger han om sin årgang:

"Vi har ikke oplevet krig og voldsom uro, men konstant fremgang økonomisk og socialt. Vi har regnet med, at sådan ville det altid fortsætte."

Han tilføjer:

"Det er noget af en kold douche at opdage, at sådan er det ikke nu."

Og der er nogle at være bekymret for, når man er Allan Krasnik. Han er far til Martin, chefredaktør på Weekendavisen, Ilana, rådgiver i Udenrigsministeriet, og Benjamin, som er journalist her på avisen. I alt har han 12 børnebørn. Hele banden bor i København, og han ser dem meget. 

"Jeg er bekymret for, at de ikke kan være trygge ved at leve et liv i fred og fremgang," siger han, for krige, pandemier og klimaet er trusler, "vi ikke havde forestillet os".  

Og dog er Allan Krasnik optimist. Det gælder både den personlige bekymring for at fylde 80 år. Indtil videre går det jo meget godt.

"Det er svært at se sig selv som en repræsentant for de 80-årige. I min opfattelse er 80-årige virkelig oldinge, men sådan oplever jeg hverken mig selv eller mine jævnaldrende."

Han tænker højt:

"Egentlig tror jeg også, at holdningen til alderdommen har ændret sig meget i min tid. Vi er gået fra 'ældre-byrden' til, at vi stadig spiller en aktiv rolle i samfundet for eksempel med at passe de mange børnebørn og sørge for, at alle trives."

Optimismen gælder også børnenes færd i verden og dens tilstand på sigt:

"Særligt de unge skal rejse sig og handle for at modarbejde alle de her trusler, der hober sig op. Men jeg er også ret overbevist om, at det kan lade sig gøre. Når jeg ser på verdenshistorien, så har menneskene været i stand til at varetage tingenes tilstand på sigt."

-----

Allan Krasnik, født den 25. januar 1946 i København.

Far var læge Herman Krasnik, og mor var Irma f. Astmanova.

Cand.med. fra Københavns Universitet, master i public health fra Hebrew University i Jerusalem og ph.d. i social medicin fra Københavns Universitet.

Professor emeritus i social medicin på institut for folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, hvor
han også var institutleder indtil 2003.

Indtil 2016 centerleder for forskningscenter for migration, etnicitet og sundhed (MESU), Københavns Universitet.

Siden 1971 gift med med Else Krasnik. Sammen har de børnene Martin, Ilana og Benjamin Krasnik.

Venligst ”sakset” fra Kristeligt Dagblad.