Nyt museum for Frankfurts jøder
besøg museet klik på linket.
www.juedischesmuseum.de
Nu er det besluttet, at det jødiske museum i Frankfurt genåbner til april efter årelange fornyelsesarbejder og en stor udvidelse.
Jüdisches Museum har til huse i det velhavende bankdynasti Rothschilds tidligere palæ ved floden Main. Bygningerne har gennemgået en total renovering og er blevet udvidet med en nybygning i tre etager.
Den nye faste udstilling vil præsentere den indflydelse, som den jødiske befolkning havde på Frankfurt inden for kultur og økonomi, efter at jøder i begyndelsen af 1800-tallet frit kunne slå sig ned uden for den jødiske ghetto, som de ellers havde været henvist til at bo i.
En del af ghetto-området er udgravet og udgør en anden del af Frankfurts jødiske museum ved navn Museum Judengasse.
KILDE: Nordjyske FRII den 20. september 2019