Boganmeldelse
Uortodoks af Deborah Feldman
Anmeldt den 10. marts 2020 i Kristeligt Dagblad.
Uortodoks giver et sjældent indblik i de ultraortodokse jøders lukkede samfund. Deborah Feldman er en af de få, der har løsrevet sig fra miljøet, og hendes livsfortælling er en gribende historie om kampen for personlig frihed og selvstændig identitet.
Uortodoks er en erindringsbog om Deborah Feldman, der blev født ind i det ultraortodokse jødis-ke miljø i Williamsburg, New York. Her voksede hun op hos sine hasadiske bedsteforældre, hvis liv og hverdag var dikteret af strenge religiøse regler for, hvad man måtte tænke, sige, spise og gøre.
Deborah er imidlertid nysgerrig og selvstændig. I al hemmelighed lærer hun det forbudte sprog engelsk og sniger sig på biblioteket, hvor en verden af læseoplevelser venter. Jane Austens helt-inder viser Deborah, at man kan lægge afstand til slægtens forventninger og samfundets køns-roller, men vejen er tung og svær at gå alene.
Deborah bliver gift som 17-årig med en umoden ung mand, og sammen farer de vild i et ulykke-ligt ægteskab. Deborah overlever ved i smug at studere litteratur. Efterhånden får hun styrke til at lægge en plan: Hun må kræve skilsmisse for at kunne forlade det lukkede miljø, men det store spørgsmål er, om hun kan få lov til at beholde sin søn?
Uortodoks giver et sjældent indblik i de ultraortodokse jøders samfund i New York. Deborah Feldman er en af de få, der har løsrevet sig fra miljøet, og hendes livsfortælling er en gribende historie om identitet, uskyldstab og kampen for frihed.
Deborah Feldman, født 1986, voksede op i et hasidisk samfund i Williamsburg. Da den selvbio-grafiske fortælling Uortodoks udkom på amerikansk, blev den straks en New York Times-best-seller. Forfatterens historie er på vej som Netflix-serie. Deborah Feldman bor og arbejder i Berlin
”Uortodoks”, 341 sider, kr. 249,00. Kan blandt andet købes på www.k.dk./feldman.
Bogen er desuden baggrund for ny Netflix-serie.
På vinjagt i Det hellige Land
Jonathan Tishbi er både familieoverhoved og øverste chef for Tishbi Winery.
Savner du et alternativ til vinrejser i Frankrig og Italien? Når rejselivet igen bliver givet frit, kunne løsningen være Israel. Israelske vine er ingen nyhed – faktisk blev der produceret over 100 forskellige vintyper allerede for 2-3000 år siden, og kong David havde sågar en særlig minister for vin. I Israel har brugen af vin i forbindelse med religiøse ceremonier i hjemmet imidlertid betydet, at interessen for at lave kvalitetsvin har været relativ lav. Men der er sket meget de seneste 20-30 år. Israelske vine har vundet flere internationale priser, f.eks. tre gange guld i kategorien rødvin og en gang sølv inden for hvidvin i PAR Wine Award International 2017. Et halvtørt middelhavsklima med lange, tørre somre og korte, fugtige vintre samt et ørkenklima i Negevørknen kombineret med et veludviklet landbrug er vigtige komponenter i forbindelse med vinproduktionen. I dag findes der over 300 producenter rundt omkring i Israel, heraf nogle let tilgængelige i Jerusalems omegn. Vingårdene er populære turistmål, som tager imod et stort antal vininteresserede israelere og turister fra hele verden. Et eksempel er Tishbi Winery mellem Tel Aviv og Haifa, nogle få minutters kørsel fra oldtidsbyen Caesarea. Støttet af baron Edmond de Rothschild introducerede familien Tishbi i 1882 den ”moderne” vinavl i Israel. Det er stadig et familieforetagende og et af branchens største med en årlig produktion på en million flasker.
Sakset fra Nordjyske Stiftstidende 15.05.2020
Boganmeldelse
Den nære fortid bliver levende”. Sådan skriver Christian Egander Skov som overskrift til sin anmeldelse af bogen ”Afhopperne” i Kristeligt Dagblad lørdag den 9. maj. En dybt menneskelig historie om det brutale 20. århundrede og to jødiske familiers flugt fra Østeuropa til Danmark.
Jan Rocek var en af dem, der fik lov at opleve Europas civilisatoriske nedsmeltning fra mellemkrigstiden og frem på egen krop. Endelig i 1960 slap han sammen med sin egen familie og vennen Arnost Reisers ud af Den Tjekkoslovakiske Republik.
Både Jan og Arnost havde jødisk baggrund. De tjekkiske jøder kom til at betale deres del af prisen for euro-pæisk fred. Før krigen havde næsten 20% af Prags befolkning jødisk baggrund. Jan Rocek og Arnost Reiser flygtede gennem DDR, og måtte til sidst springe fra en færge og på hovedet ned i et dansk havnebassin. Her blev de reddet under stor dramatik.
”Afhopperne” af Jesper Clemmensen. 408 sider, kr. 299,95. Lindhardt og Ringhof.
Fredskoncert - Singh & Goldschmidt Fredag den 25. september kl. 16.00.
Familie- og børnekoncert
Om koncerten
Singh & Goldschmidt spiller for fred i verden. Her spiller de, som et led i en markering af FN’s inter-nationale Fredsdag, i samarbejde med Aalborg Symfoniorkester, elever fra Herningvejens Skole, Fredsby Aalborg og Goldschmidts Musikakademi, Aalborg.
Med en sand virtuositet og smittende spilleglæde trækker Singh & Goldschmidt publikum ind i et varmt og smukt univers med både symfonisk, mellemøstlig og arabisk musik på tværs af landegrænser, religi-øse bånd og politiske stridigheder.
Medvirkende
Dirigent: Henrik Goldschmidt
Solister: Henrik Goldschmidt og Anders Singh
Arrangør: Aalborg Symfoniorkester
Billetter kan købes på www.musikkenshus.dk. Billetpris voksne kr. 125,00, børn kr. 50,00.
Boganmeldelse:
Brobyggere: Du skal elske en fremmed som dig selv
Den muslimske debattør og tidligere politiker Özlem Cekic kalder den tidligere overrabbiner Bent Melchior for sin ekstra bedstefar. De to er blevet venner på tværs af alder, køn og religion.
"Brobyggere" skrevet af Anders Jerichow er en fantastisk historie om Bent Melchior og Özlem Cekics bemærkelsesværdige kamp for samtale og demokrati.
Rabbiner, Bent Melchior og den muslimske aktivist, Özlem Cekic har begge oplevet foragt og sågar dødstrusler for at tale højt om, det de tror på. Alligevel bliver de ved at søge den demokratiske sam-tale gennem dialog og møder med, dem der er uenige. Sammen har Bent Melchior og Özlem Cekic været på tur rundt i Danmark for at bygge bro, mens mange andre skaber polarisering.
Anders Jerichow var med på turen og kan i "Brobyggere" berette om deres kamp for demokratiet rundt om i hele Danmark. Gennem mange intense samtaler giver Bent Melchior og Özlem Cekic blandt andet deres perspektiv på danskhedens modstand, islamisme og islamofobi, racisme, det personlige ansvar og meget mere.
Jødisk Museum i Frankfurt am Main Newsletter November 2019
Klezmer duo program:
2020:
April
9. Skærtorsdag, Skjoldhøj Kirke Kl. 16.00 offentlig
Juni
23. Skt. Hans, Bording offentlig
November
02. Brande Kirke Klezmer og Jødiske visdomsfortællinger Kl. 19.30 offentlig
______________________________________________________________________
På Dansk-Jødisk museums hjemmeside www.jewmus.dk findes der i højre side et ”stikord”, der hedder Leksikon.
Klikker man sig ind på det, kommer der - når man ruller lidt ned - en alfabetisk liste frem med forskellige ord fra jødedommen, f.eks. Diaspora, Jom Kippur, Siddur, Sukkot. Klikker man ind på et af ordene, kommer der en forklaring på, hvad det betyder eller står for.
Lidt længere nede, finder man ”stikordene ”Vidste du …..” Her er der også mange sjove ting at læse, f.eks.
……… at jødiske bagere gjorde BIRKES populært i Danmark? Her kan man også klikke endnu en gang og få forklaringer. Spændende læsning.
-----
Boganmeldelse:
Bent Blüdnikow: ”Jødefejden”. Aarhus Universitetsforlag. 109 sider. 70 kr.
Da husarerne drev den antisemitiske pøbel på flugt.
Bent Blüdnikow (født 1954) leverer en helstøbt læsefornøjelse med bogen ”Jødefejden”, som er en del af Aarhus Universitetsforlags serie, 100 danmarkshistorier.
Anmeldt i Kristelig Dagblad af Kristian Østergaard. 6 «:
”Bent Blüdnikow er et opinionsmæssigt fyrtårn i Berlingske. Men han er også en omhyggelig og saglig historiker, hvilket hans bog om Jødefejden i 1819 dokumenterer. Når der overhovedet befandt sig jøder dengang, så var det fordi Christian den Fjerde i 1600-tallet blev opmærksom på, at de sefardiske jøder var veluddannede, hvorfor kongen så en stor fordel i at invitere dem hertillands.
Bent Blüdnikow slutter sin lille bog af med lakonisk at konstatere, at nok var truslen mod jøderne i 1819 alvorlig, men den trussel, som islamister udgør mod danske jøder i dag, er lige så alvorlig.
”Jødefejden” er med sine små 100 stilsikre og skarpe sider en helstøbt læsefornøjelse”.
Nyt museum for Frankfurts jøder
besøg museet klik på linket.
www.juedischesmuseum.de
Nu er det besluttet, at det jødiske museum i Frankfurt genåbner til april efter årelange fornyelsesarbejder og en stor udvidelse.
Jüdisches Museum har til huse i det velhavende bankdynasti Rothschilds tidligere palæ ved floden Main. Bygningerne har gennemgået en total renovering og er blevet udvidet med en nybygning i tre etager.
Den nye faste udstilling vil præsentere den indflydelse, som den jødiske befolkning havde på Frankfurt inden for kultur og økonomi, efter at jøder i begyndelsen af 1800-tallet frit kunne slå sig ned uden for den jødiske ghetto, som de ellers havde været henvist til at bo i.
En del af ghetto-området er udgravet og udgør en anden del af Frankfurts jødiske museum ved navn Museum Judengasse.
KILDE: Nordjyske FRII den 20. september 2019
