2026
-
Søndag, 12.00 – lørdag, 12.00 - Det Jødiske Samfund i Danmark
Jødisk Kulturfestival 31. maj - 6. juni 2026
Om Jødisk Kulturfestival Jødisk Kulturfestival er Nordens største festival for jødisk kunst og kultur med arrangementer af høj kunstnerisk kvalitet. Festivalen hører under Det Jødiske Samfund.
Hvert år arrangerer vi en tværkulturel festival, som ligger den første uge i juni. Her i 2026 er det nummer 15 i rækken, og den finder sted fra den 31. maj til den 7. juni.
Festivalen har i år mere end 70 aktiviteter som stærke foredrag og debatter, smukke koncerter inden for mange forskellige genrer, dans, undersøgende film, mad-workshop, udstillinger og meget mere. Koncerterne skal man købe billet til, men ellers er der fri adgang til alle vores tilbud.
Om efteråret arrangerer vi Nytårskoncert og afholder Litteraturdag med ny jødisk litteratur, og på vores Filmdage i Grand / Gloria i vintersæsonen præsenterer vi ligeledes nye internationale film med en jødisk vinkel.
Festivalerne har gennem årene været en kæmpesucces med et stort antal besøgende - sidste år 8 - 10.000 personer - som deltager i dage fyldt med mange forskellige begivenheder, en del arrangeret i samarbejde med foreninger, frivillige og en lang række kulturinstitutioner.
I disse år med stigende antisemitisme er det vigtigere end nogensinde, at vi møder hinanden og interesserer os for hinandens kultur og perspektiver. Det er der masser af mulighed for til vores events - og alle er velkomne.
