Antisemitismen på højt niveau i Danmark for tredje år i træk

199 antisemitiske hændelser blev registreret i Danmark i 2025 – det er tredje år i træk med et historisk højt niveau af antisemitisme. Det viser en rapport fra AKVAH under Det Jødiske Samfund i Danmark.

 

Siden 7. oktober 2023 har antallet af antisemitiske hændelser i Danmark været historisk højt. Og til og med udgangen af 2025 er der ingen tegn på, at den bekymrende tendens forsvinder, viser opgørelsen fra AKVAH – Det Jødiske Samfunds Afdeling for Kortlægning og Videndeling af Antisemitiske Hændelser – der har registreret udviklingen siden 2012.

“Antisemitismen i Danmark er desværre ikke på tilbagetog. Den er blevet normaliseret på et uhørt niveau. Det kaster en tung skygge over jødisk liv i Danmark, men det skal understreges, at antisemitisme ikke kun er et problem for jøder. Det er et problem for hele samfundet, at en gruppe borgere møder så markant had. Det må vi ikke acceptere i Danmark”, siger Ina Rosen, forperson for Det Jødiske Samfund.

 

Rapporten registrerer 24 hændelser mod jødiske børn og unge — heraf tre med decideret vold. AKVAHs rapport har eksempler på folkeskoleelever, der bliver heilet mod, kaldt “jødesvin” og får at vide, at ”verden ville være bedre uden jøder” og at ”alle jøder skal dø”.

”Det her er det allermest hjerteskærende i rapporten. Vi ved, at der er skoler, der håndterer problemet, men vi ser desværre også, at mange handler famlende eller slet ikke kan håndtere det. Det drejer sig om børn, der går i skole med hjertet oppe i halsen. Det er ubærligt, at det er tilfældet i dagens Danmark,” siger Ina Rosen.

 

Rapporten dokumenterer også, at stort flertal af episoderne – 70 procent – var rettet mod personer eller institutioner, der tydeligt identificeres som jødiske. En bekymrende udvikling, der har konsekvenser: Ifølge en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder fra 2025 regulerer 83 procent af jødiske borgere i Danmark aktivt deres adfærd i det offentlige rum, fordi de er jøder. 62 procent skjuler jødiske symboler. 58 procent undlader at tale højt om forhold, der kan afsløre, at de er jødiske.

“Vi taler om jødiske medborgere, der hver dag må gøre op med sig selv, i hvilken grad, de tør vise, hvem de er. Det er uacceptabelt for de borgere, det rammer. Men det er også et tab for den danske mangfoldighed, at borgere ser sig nødsaget til at skjule deres identitet” siger Ina Rosen.

 

Et af rapportens mest markante fund er, at jøder i Danmark i stigende grad holdes kollektivt ansvarlige for staten Israels politik og handlinger. I 52 procent af alle hændelser blev jødiske borgere, institutioner eller organisationer holdt til ansvar for begivenheder i Mellemøsten. Online er andelen endnu højere: 66 procent.

Institutioner som Det Jødiske Samfund, Jødisk Kulturfestival og Jødisk Informationscenter har gennem 2025 modtaget hadbeskeder, dødstrusler og krav om at tage afstand fra Israel — alene fordi de er jødiske. Det samme sker for jødiske borgere, der bærer jødiske symboler, som fx davidsstjerner eller kalot.  

“Det er den mest almindelige form for antisemitisme, danske jøder møder i dag. At identificere sig som jøde eller at bære jødiske symboler behandles i stigende grad som et politisk standpunkt, man kan stilles til ansvar for. Uanset om det gøres mere eller mindre aggressivt, er det en uacceptabel måde at påføre kollektiv skyld på en hel gruppe mennesker.” siger Ina Rosen.

 

AKVAH-rapporten viser, at antisemitismen også eksploderer online: Over halvdelen af hændelserne foregår online, og det er især på sociale medier, at jødiske borgere og institutioner bliver udsat for trusler og hadtale. I en anden rapport udgivet tidligere i år, har AKVAH dokumenteret, at Facebook og TikTok kun fjerner under halvdelen af det antisemitiske indhold, der blev anmeldt til dem.

“Det burde ikke være nødvendigt at understrege, at tech-giganterne selvfølgelig skal overholde loven og tage deres ansvar på sig. Men det gør de ikke, og problemet med hadtale forbliver ikke på nettet. De hadefulde ting, der skrives og deles på sociale medier, ender i skolegården, på arbejdspladser og ude på gaden,” siger Ina Rosen.