Tiberias er en af jødedommens fire hellige byer – sammen med Jerusalem, Hebron og Safed.
Tiberias er en af jødedommens fire hellige byer – sammen med Jerusalem, Hebron og Safed.
𝙃𝙫𝙞𝙨 𝙙𝙪 𝙗𝙚𝙨ø𝙜𝙚𝙧 𝙄𝙨𝙧𝙖𝙚𝙡, 𝙚𝙧 𝙙𝙚𝙧 𝙞𝙣𝙜𝙚𝙣 𝙩𝙫𝙞𝙫𝙡 𝙤𝙢 𝙟ø𝙙𝙚𝙧𝙣𝙚𝙨 𝙧𝙞𝙜𝙚 𝙝𝙞𝙨𝙩𝙤𝙧𝙞𝙨𝙠𝙚, 𝙠𝙪𝙡𝙩𝙪𝙧𝙚𝙡𝙡𝙚 𝙤𝙜 𝙧𝙚𝙡𝙞𝙜𝙞ø𝙨𝙚 𝙩𝙞𝙡𝙠𝙣𝙮𝙩𝙣𝙞𝙣𝙜 𝙩𝙞𝙡 𝙡𝙖𝙣𝙙𝙚𝙩. 𝙃𝙫𝙚𝙧 𝙚𝙣𝙚𝙨𝙩𝙚 𝙨𝙩𝙚𝙣, 𝙝𝙫𝙚𝙧𝙩 𝙚𝙣𝙚𝙨𝙩𝙚 𝙨𝙖𝙣𝙙𝙠𝙤𝙧𝙣 𝙗æ𝙧𝙚𝙧 𝙙𝙚𝙣 𝙟ø𝙙𝙞𝙨𝙠𝙚 𝙝𝙞𝙨𝙩𝙤𝙧𝙞𝙚, 𝙝𝙚𝙧 𝙨𝙩𝙖𝙢𝙢𝙚𝙧 𝙫𝙞 𝙛𝙧𝙖, 𝙝𝙚𝙧 𝙡𝙞𝙜𝙜𝙚𝙧 𝙟ø𝙙𝙚𝙧𝙣𝙚𝙨 å𝙣𝙙𝙚𝙡𝙞𝙜𝙚 𝙤𝙜 𝙛𝙮𝙨𝙞𝙨𝙠𝙚 𝙝𝙟𝙚𝙢, 𝙤𝙜 𝙝𝙚𝙧 𝙝ø𝙧𝙚𝙧 𝙙𝙚𝙩 𝙟ø𝙙𝙞𝙨𝙠𝙚 𝙛𝙤𝙡𝙠 𝙩𝙞𝙡.
Tiberias er en af jødedommens fire hellige byer – sammen med Jerusalem, Hebron og Safed.
Den ligger helt særligt ved Genesaret Sø – og der er noget ved det sted, som er svært at forklare, men let at mærke.
Når jeg tænker på Tiberias, tænker jeg ikke kun på historie – jeg tænker på rødder.
Byen blev grundlagt omkring år 20 e.Kr. af Herodes Antipas og opkaldt efter kejser Tiberius. I begyndelsen var mange jøder skeptiske, fordi byen var bygget på en gammel gravplads. Men med tiden blev den noget helt andet.
Efter ødelæggelsen af Det andet tempel og efter Bar Kokhba-oprøret blev Tiberias et centrum for jødisk liv.
Det var her, vores lærdom fortsatte. Her blev en del af Talmud færdiggjort. Her blev sproget bevaret gennem arbejdet med Tanakh.
Det er også her, nogle af vores største vismænd ligger begravet, blandt andet Maimonides.
Samtidig er området omkring søen også kendt i kristendommen, fordi Jesus levede og virkede her i Galilæa. Mange af fortællingerne om hans liv foregår omkring denne sø.
For mig gør det stedet endnu mere særligt – fordi det rummer lag af historie, tro og betydning for flere traditioner.
OG for mig er det ikke kun det historiske.
Der er også noget håb i Tiberias. En tradition siger, at forløsningen vil begynde derfra, og at Sanhedrin en dag vil blive genoprettet.
Og måske er det derfor, stedet føles anderledes.
Der er en ro der. Vandet, bjergene, stilheden – og følelsen af, at noget meget gammelt stadig lever.
Det er et sted, hvor fortid, tro og håb mødes.
Tiberias
