Medie: Irans øverste leder er bevidstløs - ude af stand til at regere landet
Irans øverste leder, Mojtaba Khamenei, er bevidstløs og modtager behandling for et 'alvorligt' medicinsk problem i byen Qom.
BT: Niels Pedersen
Det skriver The Times ifølge Times of Israel.
The Times citerer et notat fra amerikansk-israelsk efterretning for oplysningen, og her skulle det også fremgå, at Mojtaba Khamenei er ude af stand til at regere Iran eller blot at være involveret i de beslutninger, der træffes, netop nu.
Mojtaba Khamenei skulle ifølge amerikansk-israelske efterretninger være blevet såret under de indledende angreb i krigen 28. februar.
Iran har bekræftet, at Mojtaba Khamenei - som overtog posten som landets øverste leder efter at hans far, ayatollah Ali Khamenei, blev dræbt i et luftangreb - er blevet såret, men har tidligere afvist, at han skulle være kommet alvorligt til skade.
