Kære venner! 03.03.2019

Når det drejer sig om at udbringe falske historier, løgnagtige påstande og opfordringer til at boykotte Israel, er det desværre ikke kun fra de arabiske/ muslimske- eller venstreorienterede sider dette foregår, men også fra nogle kristne kirker eller samfund.

Ingen her er vel i tvivl om, at Folkekirkens Nødhjælp (som INTET har med folkekirken at gøre), er en utrolig politisk organisation, der bruger indsamlede penge til at nedgøre alt, hvad der er israelsk.

Kirkernes Verdensråd, WCC, er et politisk projekt, forklædt som en idealistisk gruppe, der arbejder for menneskerettigheder. De udgiver såkaldte ”fakta-blade”, fotos, videoer og publikationer, som fokuserer på de palæstinensiske lidelser, men samtidig giver Israel hele skylden for dem, direkte eller indirekte.

Stefanskirken på Nørrebro i København har for noget tid siden brugt et udtryk på et banner, som også bruges af militante islamister i Gaza: ”Fra floden til havet”. Sætningen benyttes blandt andet af Hamas til at understrege, at Israel ikke har ret til at eksistere, men at landet fra Jordanfloden til Middelhavet tilhører palæstinenserne.

To danske biskopper, Peter Fischer-Møller fra Roskilde Stift og Marianne Christiansen fra Haderslev Stift var medunderskrivere af et debatindlæg, hvor man skrev, at det er på tide, at det internationale samfund siger fra og fordømmer Israels luft-bombardementer og brugen af militærmagt i Gaza. Dette skete under den sidste Gaza konflikt, hvor Israel igennem lang tid var blevet beskudt fra Gaza uden, at de selvsamme biskopper havde noget at sige.

Dette er bare nogle få eksempler, men hvor ville jeg ønske, at alle de danske folkekirker vil ”genopfriske” deres lærdom og huske på deres rødder!

Heldigvis er der rigtig mange kristne venner og organisationer, der helhjertet støtter Israel, så som ”Dansk-Jødisk Venskab”, ”Den Internationale Kristne Ambassade Jerusalem (ICEJ)”, ”Den Danske Israelmission”, ”Ebenezer Operation Exodus”, ”Ordet & Israel - en kristen, dansk bevægelse”.

Må deres støtte blive til efterlevelse af alle kristne organisationer og menigheder.

Med ønsket om en Shavua Tov – god uge!

Max Meyer - Dansk Zionistforbund

 

Alle er velkomne til at deltage i nedenstående tre møder med Shaun Sachs fra NGO Monitor. Som nogen af jer sikkert ved, har Danmark for nogle måneder siden lavet om på kriterierne for at give støtte til NGO’er, som arbejder for at opbygge et stærkt palæstinensisk civilsamfund. Shaun Sachs vil sætte NGO’erne i et historisk perspektiv.

Shaun optræder tre gange. Nedenfor er links til beskrivelse af de enkelte møder, som inkluderer information om indholdet – og om Shaun og NGO Monitor samt de praktiske informationer (inklusiv, hvor mødet foregår) for pågældende møde.

 

Aarhus: Søndag den 10. marts 2019 kl. 14-16. Vores medvært er Dansk- Israelsk Forening – DIF Aarhus. Entré: 50 kr., ingen tilmeldingskrav. Detaljerne her:

https://miff.dk/moter/from-peace-instrument-to-sustaining-hostility-med-shaun-sacks-ngo-monitor/

 

Slagelse: Onsdag den 13. marts 2019 kl. 19-21. Entré: 50 kr. Tilmelding til post@miff.dk er påkrævet, senest tirsdag den 12. marts kl. 19. Detaljerne her:

https://miff.dk/moter/civilsamfundsorganisationer-fra-fredsinstrument-til-opretholdelse-af-fjendtlighed-mellem-israel-og-palaestinenserne/

 

Christiansborg: Torsdag den 14. marts 2019 kl. 13-15.30. Gratis entré. Tilmelding til post@miff.dk er påkrævet, senest onsdag den 13. marts kl. 10. Af hensyn til sikkerhedstjek, skal man møde 30-40 minutter før foredraget starter. Detaljerne her:

https://miff.dk/moter/civilsamfundsorganisationer-fra-fredsinstrument-til-opretholdelse-af-fjendtlighed-mellem-israel-og-palaestinenserne-2/

 

 

 

Med et personligt medlemskab af Dansk Zionistforbund

støtter du vores arbejde med at tale Israels sag. Skriv til office@zionist.dk

 

Dansk Zionistforbund ▪ Krystalgade 12, 1172 København V

office@zionist.dk ▪ tlf: 5151 1388

 

Du modtager denne mail fordi du er tilmeldt nyhedsbrevet fra Dansk Zionistforbund. Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbrevet, så skriv til office@zionist.dk

 

 

 

 

Kære alle

Boykot Israel er godt i gang med at planlægge en demonstration i anledning af afholdelse af Melodi Grand Prix hvor den danske deltager i Eurovision 2019 kåres.

Deres arrangement vil finde sted nu på lørdag den 23. februar kl. 18-20, ved Jyske Bank Boxen, Herning

Læs venligst nedenfor deres uhyrlige beskyldninger mod Israel, som de bruger som forklaring på deres demonstration.

 

Men, gode venner af Israel vil også være til stede.

Vi vil uddele materialer om Israel og konflikten, vi vil stolt vise det Israelske flag og vi vil spille op til glæde med gode Israelske sange, inden Eurovision med udtagelse af den danske deltagere finder sted.

Har DU mulighed for at deltage i moddemonstrationen i Herning, så skriv hurtigt til office@zionist.dk hvor vi vil sende jer informationer om hvor og hvornår vi mødes.

På gensyn i Herning

 

Max Meyer, Dansk Zionistforbund

 

 

Boykot Israel skriver i deres meddelelse at: ”Eurovision 2019 skal ifølge planen afholdes i maj måned I Israel. Det skyldes at den israelske sanger Netta Barzilai vandt Eurovision Song Contest 2018 i Portugal. Den 14 maj 2018, få dage efter Barzilais sejr, dræbte Israel 62 ubevæbnede demonstranter i Gaza og sårede i hundredvis.

Israel bruger bevidst kunst og kultur til at hvidvaske sine krænkelser af palæstinensernes rettigheder. Det vil de også gøre i forbindelse med Eurovision 2019. En lang række internationale kunstnere opfordrer til boykot af Eurovision 2019 med Israel som værtsland. Kampagnen blev skudt i gang den 7. september 2018 da avisen The Guardian bragte listen med 160 internationale kunstnere, herunder 13 danske, som opfordrede til boykot af Eurovision 2019 med Israel som værtsland (artiklen og info om kampagnen findes på www.boykotisrael.dk)

Boycott Eurovision 2919-kampagnen organiseres af den internationale Boykot Israel-bevægelse BDS (Boycott, Divestment and Sanctions) og PACBI (The Palestinian Campaign for the Academic and Cultural Boycott of Israel). Fra Danmark deltager Boykot Israel Kampagnen.

Vi opfordrer Danmarks Radio til at aflyse sin deltagelse i Eurovision Song Contest 2019 med Israel som værtsland og dermed undlade at bidrage til Israels hvidvask af forbrydelserne mod palæstinenserne.

På demonstrationen vil der være bannere og uddeling af flyers

Syng ikke for israelsk apartheid – Nej til hvidvask af Israels forbrydelse mod palæstinenserne –

Boykot Israel – Frit Palæstina

 

Med et personligt medlemskab af Dansk Zionistforbund

støtter du vores arbejde med at tale Israels sag. Skriv til office@zionist.dk

Dansk Zionistforbund ▪ Krystalgade 12, 1172 København V

office@zionist.dk ▪ tlf: 5151 1388