Sådan har forsvarerne for Israels premierminister skrevet i et brev til distriktsdomstolen i Jerusalem. Derfor har de anmodet om, at Netanyahu ikke skal møde op i retten søndag klokken 14 dansk tid, når den historiske retssag begynder.

Desuden, siger anklagerne ifølge israelske medier, er der coronakrise med afstandsregler, så der er ingen grund til unødigt at samle alt for mange mennesker ind i en retssal.

En israelsk premierminister har altid et antal sikkerhedsvagter med sig, hvor end han bevæger sig.

Sikkerhedstjenesten har regnet med fem livvagter ved retsmødet.

Det franske nyhedsbureau AFP skriver, at forsvarerne også har skrevet, at den egentlige årsag til, at anklagemyndigheden vil have Netanyahu i retten, er ”en pressekampagne, der skal vise premierministeren sidde i dokken”.

Forsvarernes anmodning er blevet afvist.

Premierminister eller ej, sikkerhedsvagter eller ej. Netanyahu skal møde i retten søndag.

- Reglen er, at den tiltalte skal være til stede, når anklagen læses op ved begyndelsen på retssagen. Sådan er det i enhver kriminalsags procedure, herunder i denne sag, skriver de tre dommere i domstolen ifølge avisen The Times of Israel i deres svar.

- Vi har ikke fundet grunde i argumenterne til at retfærdiggøre en afvigelse fra denne regel, oplyser dommerne.

Netanyahu har i forvejen erklæret, at han er uskyldig i de tre anklager om korruption, som han tiltales for.

Anklager om, at han ulovligt har modtaget gaver, og at han har forsøgt at skaffe sig bedre presseomtale ved forskellige tjenesteydelser.

Det er ifølge Netanyahu løgn. Han taler om en politisk ”heksejagt”, som medierne og venstrefløjen er i gang med for at vælte ham.

Det bliver første gang i Israels historie, der begyndte i 1948, at en siddende premierminister anklages i retten.

Egentlig skulle sagen havde været i gang i marts, men den blev udskudt, da coronapandemien brød løs.

Netanyahu fra det højrenationale Likud-parti var premierminister fra 1996 til 1999, og han fik posten igen i 2009 og har haft den lige siden.

Senest blev han taget i ed som chef for en ny regering i søndags. Han er Israels længst siddende premierminister.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at retssagen kan vare i adskillige år, og der kan også indgås et forlig i sagerne.

En af anklagerne, der handler om bestikkelse, kan koste ham ti år i fængsel, hvis han kendes skyldig.
Klippet fra Nordjyske Stiftstidende 23.05.2020
/ritzau/

Fungerende premierminister Benjamin Netanyahu og Benny Gantz, leder af oppositionsalliancen Blå og Hvid, er godt nok blevet enige om at danne en samlingsregering, der skulle tages i ed torsdag aften.

Men et par timer inden den planlagte godkendelse og indsættelse gik det galt. Nu er processen udskudt til søndag.

Problemet ser ikke umiddelbart ud til at være politik. Det er snarere lysten til at være minister, som forsinker det hele

Israelske medier fortæller ellers, at det bliver Israels største regering nogensinde. Der er oprettet nye ministerier, så der er 34 - måske flere - ministerier for at tilfredsstille alle partier i den store koalitionsregering.

Men der er uro i Netanyahus højrenationale Likud-parti. Der er parlamentarikere, som også vil være ministre, og de sagde kort før afstemningen i parlamentet, at de ville boykotte den.

Så der skal forhandles nogle dage endnu.

Det er Israels 35. regering siden statens oprettelse i 1948. Den består af Netanyahus Likud, flere nationa- listiske og religiøse småpartier og så Blå og Hvid, der ligger nærmere den politiske midte.

Ben-Dror Yemini, kommentator i avisen Yedioth Aharonot, omtaler koalitionen som ”oppustet” og ”et spild”.

- Det er uklart, om den har en ideologi. Det hele handler om ministerposter.

Det er en usædvanlig aftale, som samlingsregeringen har indgået.

Den kom på plads i april efter 500 dage med hop på stedet, siden det første af de tre valg blev udskrevet.

Aftalen kom under coronakrisen, hvor Netanyahu dag efter dag talte på tv om kampen mod virusset.

Som i mange andre lande blev landets leder mere populær under krisen.

Gantz havde ellers fastholdt, at han ikke støtter en regering med Netanyahu, der står over for tre anklager om korruption.

Men coronakrisen ændrede på det. Nu er der en samlingsregering, hvor Netanyahu er premierminister i de første 18 måneder, hvorefter Gantz tager over.

Det har Israel prøvet før. I 1980’erne lavede Arbejderpartiet og Likud en overgang et lignede byttearrangement.

Når regeringen er taget i ed, går der ikke længe, før opmærksomheden igen søger mod Israel. For den 24. maj skal Netanyahu i retten, når korruptionssagen mod ham begynder. Og derefter går der ikke længe, før en anden sag dukker op.

I regeringsaftalen står der, at Netanyahu fra den 1. juli kan fremsætte sit forslag om, at Israel skal annektere en del af Vestbredden, som Israel erobrede fra Jordan i 1967.

En annektering er med i USA’s præsident Donald Trumps kontroversielle fredsplan for Mellemøsten. Men den arabiske verden og det internationale samfund er meget kritiske.

Palæstinenserne ønsker Vestbredden som en del af en palæstinensisk stat, og hvis Netanyahu annekterer Vestbredden, kan det begrave alle planer og forslag om en tostatsløsning på problemet.

Og måske udløse vold.

Sakset fra Nordsjyske Stiftstidende 16.05.2020