Netanyahu på hemmeligt besøg

Medier i Israel var de første til at rapportere om mødet, som angiveligt fandt sted søndag, hvor Netanyahu (t.v.) i al hemmelighed var fløjet til Neom i Saudi-Arabien. Her havde han samtaler med kronprins bin Salman (t.h.) og Mike Pompeo. Maya Alleruzzo, Bandar Al-Jaloud/Ritzau Scanpix

JERUSALEM: Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, mødtes søndag med Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, og USA’s udenrigsminister, Mike Pompeo.

Det skete i Saudi-Arabien, bekræfter et medlem af den israelske regering. Det er første gang, at der er et bekræftet besøg af en israelsk leder i Saudi-Arabien.

Saudi-Arabiens udenrigsminister afviser imidlertid, at besøget fandt sted.

- Kun repræsentanter for USA og Saudi-Arabien var til stede, skriver prins Faisal bin Farhan al-Saud.

Besøget er historisk, fordi Israel konsekvent har været lagt på is af Saudi-Arabien, som støtter en palæstinensisk stat.
/ritzau/Reuters 24.11.2020

Coronastøtte til Holocaust-overlevere 

Tyskland sender milliarder af kroner til tusinder af fattige

og aldrende Holocaust-overlevere.

Fotografiet her er taget i koncentrationslejren Auschwitz, som lå i det nazibesatte Polen. En stor del af Holocaust-overleverne har det svært pga. coronakrisen.

Klippet fra Jyllandsposten 19.10.2020

SOLVEIG GRAM JENSEN

Jyllands-Postens korrespondent

BERLIN

Tyskland giver 564 mio. euro, godt 4 mia. kr., til Holocaust-overlevere verden over under coronavirussen. Beløbet vil blive fordelt mellem ca. 240.000 overlevere, der hver især får to udbetalinger på knap 9.000 kr. i løbet af de kommende to år.

Pengene kommer oven i den kompensationsstøtte, som Tyskland løbende har betalt siden 1952 og fortsat betaler til Holocaust-overlevende.

I dag er de overlevende ældre mennesker, og eftersom de blev udsat for en udmarvende og usædvanligt rå behandling af nazisterne, tilhører de højrisikogruppen for coronapatienter.

Den ekstra håndsrækning fra Berlin blev forhandlet hjem af The Claims Conference, som står for at forhandle kompensation til jødiske Holocaust-overlevere med Tyskland.

Tyskland har øget støtten

Ifølge Claims Conference lever mange Holocaust-overlevere – især dem, der bor i det tidligere Sovjetunionen – i fattigdom. Men også ca. 40 pct. af de omtrent 36.000 overlevere, der bor i New York-området, bevæger sig på kanten af og under fattigdomsgrænsen. De ekstra penge fra Tyskland skal bl.a. gå til at købe beskyttelse mod virussen og til at få leveret varer til døren, så de ældre ikke behøver at gå ud.

Tyskland var allerede i en foregående forhandlingsrunde gået med til at øge støtten til de sociale tjenester for de overlevende, som består af hjælp i hjemmet, mad, medicin og transport. 

Claims Conference støtter i øjeblikket 76.200 overlevere verden over, som har brug for hjælp til at kunne blive boende i egne hjem. Andre 62.000 overlevere får også en hånd i hverdagen, men i mindre omfattende grad.

Der findes omtrent 400.000 Holocaust-overlevere verden over, og omtrent 85.000 af dem bor i USA. Også i denne gruppe har coronakrisen kostet liv. F.eks. er David Toren, en 94-årig advokat og overlever af Krystalnatten, som kæmpede for at finde kunst, nazisterne havde stjålet, afgået ved døden med corona. Det samme gælder for Joseph Feingold, 97, der var arkitekt.

Trauma vender tilbage

Ifølge Charles Silow, hvis far overlevede Holocaust, frygter mange af de overlevende for deres liv pga. coronavirussen:
»Et af symptomerne ved et trauma er frygten for, at den tragiske begivenhed skal vende tilbage, og overlevende plejer at være på vagt,« har han udtalt til det amerikanske magasin Time.

Den 84-årige Fred Lessing, der som barn oplevede krigen i Holland, fortæller tidsskriftet, at han har en følelse af at genopleve noget.

»Jeg har været her før [...] Der går ikke en dag, uden at jeg græder, og jeg græder over det, som sker her, men det skyldes ting i min fortid. Jeg føler, at jeg har blandet min Holocaust-fortid og det, der sker nu, sammen, og nu kan jeg ikke skille det fra hinanden længere, og så græder jeg,« fortæller Lessing, der er uddannet psykolog. 

Han tilføjer: 

»Jeg har aldrig grædt over de år før nu.«

Time beretter, at psykologen Eva Fogelman, der er specialist i at hjælpe Holocaust-overlevere, forklarer, at nogle overlevere plages af minder om karantæne, før de flygtede fra nazisterne. Når medierne i dag beretter om mangel på medicin, og at byer overvældes af lig, bringer det dem også tilbage til Holocaust-tiden.

Men det er ikke for ingenting, at netop overleverne stadig er her: De er ukuelige. Og faktisk fortalte flere af dem Time, at de har overfyldte kalendere, fordi folk fra hele verden vil tale med dem for at få gode råd til at komme mentalt helskindet igennem coronakrisen.

»Amerikanere klager så meget over at være hjemme, jeg forstår det ikke,« siger f.eks. Goldie Jacoby, 83, der bor i Palm Springs i Californien. 

Da hun var seks år gammel, gemte hun sig med sin familie i en svinesti i Polen. 

»Vi var 10 mennesker, der gemte os i en stald. Vi havde ikke plads at sove på, vi sov oven på hinanden. Der var ingen blyant, intet papir, ingenting. Kun at sidde og vente og vente og sidde og sulte. Lus over det hele. Sultne hele tiden, mens vi klynkede og græd.«

Er der plads til mangfoldighed?

OMSKÆRING: Kan det virkelig passe?

Iver Viftrup

Er det sådan, vi behandler minoriteter i dette land? Her tænker jeg på debatten og forslaget om at forbyde omskæring af otte dage gamle drengebørn for jøders vedkommende. Et forbud, der også vil ramme herboende muslimer.

Vi lever i et demokratisk land, hvor vi igennem tusind år har øvet os i at tage ved lære af kristendommens grundteser: at alle mennesker er skabt i Guds billede og lige meget værd. At tolerance og næstekærlighed derfor gælder alle , uanset race, køn og religion. En opfattelse der betyder, at overgreb og undertrykkelse af enhver art, ikke bør finde sted.

At historien desværre er fuld af undtagelser fra denne tankegang, er både trist og skamfuldt. Og at ”kristenheden” op igennem tiden også har været svært medskyldig er sørgeligr for at sige det mildt. I denne kontekst, med debatten om omskærelse af drengebørn, tænker jeg specifikt på det jødiske folk.

Som folkeslag/etnisk gruppe har jøder globalt i tidens løb været udsat for uhyrlige trængsler. Fra dagligdagens chikaner til forsøg på total udryddelse. Også i nutiden, og i dagens Danmark, stikker antisemitismen sin grimme fjæs frem.

Al den stund, at vi år 2020 gerne vil bryste os af at være ”verdensmestre” i at forsvare individets frihed og rettigheder på alle område. Ikke mindst når det gælder ytrings- og religionsfrihed. Også retten til at blive accepteret, være ”alternativ seksuel orienteret”og at kunne skifte køn, er opnået. Altovervejende er det resultater af en lang og positiv udvikling i et demokratisk land, der bygger på kristendommens grundværdier.

Denne udvikling kan måske opsummeres i et af tidens meget brugte ord: Mangfoldighed. Et slagord, der vil noget. Et mantra, om man vil. Alt er godt, hvis man bekender sig til ”mangfoldighed”! Men gælder det i virkeligheden kun dem, der råber højest og er mest synlige i medierne? Eller kan man godt negligere og ekskludere minoriteter fra mangfoldighedens fællesskab og velsignelser – uden forudgående dialog og forsøg på forståelse af en aktuel problematik. I dette tilfælde omskærelse af drengebørn? Skulle det virkeligt ikke være muligt at acceptere, at minoriteter, jøder og muslimer, kan praktisere en skik, som for os er fremmed, men for dem betyder umådelig meget!

For jøders vedkommende går skikken 4000 år tilbage til Abrahams pagt med Israels Gud. Drengebørn skal på ottendedagen omskæres. Dette som et tegn på, at de tilhører det jødiske folk, og som en bekendelse til Jahve. Navnet på Israels Gud, som også er kristnes Gud. At der for os som kristne fulgte en ”Ny Aftale”, igennem Jesus Kristus, født jøde, omskåret på ottendedagen, som søn af Maria og Josef, er en anden sag. Men ikke desto mindre en meget vedkommende sag. I kristendommen er dåben ”tegnet” på, at du hører til i det kristne fællesskab. En jødes identitet er knyttet til ritualet med omskærelse. Skal det nu forbydes at være jøde fra barnsben i dette land!?

Derfor: Kan det virkelig passe?

For kun godt og vel 75 år siden tog vi her i landet hånd om de danske jøder. Hjalp dem over Sundet til Sverige, hvorved langt de fleste overlevede. En dåd/indsats, der gav Danmark stor international ros og anerkendelse. Kan det virkelig passe, at vi som det eneste land i verden – som forkæmpere for mangfoldighed - skal vedtage en lov, der vil udelukke minoriteter fra at være en del af mangfoldighedens fællesskab. En sådan lov vil være et overgreb, der som konsekvens kan betyde, at gode danske borgere ser sig nødsaget til at forlade landet !

Sakset fra Nordjyske Stiftstidende 11.09.2020

____________________________________________________________________________________________________________________