Coronastøtte til Holocaust-overlevere 

Tyskland sender milliarder af kroner til tusinder af fattige

og aldrende Holocaust-overlevere.

Fotografiet her er taget i koncentrationslejren Auschwitz, som lå i det nazibesatte Polen. En stor del af Holocaust-overleverne har det svært pga. coronakrisen.

Klippet fra Jyllandsposten 19.10.2020

SOLVEIG GRAM JENSEN

Jyllands-Postens korrespondent

BERLIN

Tyskland giver 564 mio. euro, godt 4 mia. kr., til Holocaust-overlevere verden over under coronavirussen. Beløbet vil blive fordelt mellem ca. 240.000 overlevere, der hver især får to udbetalinger på knap 9.000 kr. i løbet af de kommende to år.

Pengene kommer oven i den kompensationsstøtte, som Tyskland løbende har betalt siden 1952 og fortsat betaler til Holocaust-overlevende.

I dag er de overlevende ældre mennesker, og eftersom de blev udsat for en udmarvende og usædvanligt rå behandling af nazisterne, tilhører de højrisikogruppen for coronapatienter.

Den ekstra håndsrækning fra Berlin blev forhandlet hjem af The Claims Conference, som står for at forhandle kompensation til jødiske Holocaust-overlevere med Tyskland.

Tyskland har øget støtten

Ifølge Claims Conference lever mange Holocaust-overlevere – især dem, der bor i det tidligere Sovjetunionen – i fattigdom. Men også ca. 40 pct. af de omtrent 36.000 overlevere, der bor i New York-området, bevæger sig på kanten af og under fattigdomsgrænsen. De ekstra penge fra Tyskland skal bl.a. gå til at købe beskyttelse mod virussen og til at få leveret varer til døren, så de ældre ikke behøver at gå ud.

Tyskland var allerede i en foregående forhandlingsrunde gået med til at øge støtten til de sociale tjenester for de overlevende, som består af hjælp i hjemmet, mad, medicin og transport. 

Claims Conference støtter i øjeblikket 76.200 overlevere verden over, som har brug for hjælp til at kunne blive boende i egne hjem. Andre 62.000 overlevere får også en hånd i hverdagen, men i mindre omfattende grad.

 

Erstatning til jødiske ofre

The Conference on Jewish Material Claims Against Germany, også kaldet Claims Conference, repræsenterer en række jødiske organisationer. 

I 1952 indgik Vesttyskland en aftale med Claims Conference om erstatning til ofre for nazisternes forfølgelse og deres efterkommere.

I tidens løb har Claims Conference forhandlet sig til over 70 mia. euro, der er blevet fordelt blandt godt 800.000 Holocaust-overlevende.

 

Der findes omtrent 400.000 Holocaust-overlevere verden over, og omtrent 85.000 af dem bor i USA. Også i denne gruppe har coronakrisen kostet liv. F.eks. er David Toren, en 94-årig advokat og overlever af Krystalnatten, som kæmpede for at finde kunst, nazisterne havde stjålet, afgået ved døden med corona. Det samme gælder for Joseph Feingold, 97, der var arkitekt.

Trauma vender tilbage

Ifølge Charles Silow, hvis far overlevede Holocaust, frygter mange af de overlevende for deres liv pga. coronavirussen:
»Et af symptomerne ved et trauma er frygten for, at den tragiske begivenhed skal vende tilbage, og overlevende plejer at være på vagt,« har han udtalt til det amerikanske magasin 
Time.

Den 84-årige Fred Lessing, der som barn oplevede krigen i Holland, fortæller tidsskriftet, at han har en følelse af at genopleve noget.

»Jeg har været her før [...] Der går ikke en dag, uden at jeg græder, og jeg græder over det, som sker her, men det skyldes ting i min fortid. Jeg føler, at jeg har blandet min Holocaust-fortid og det, der sker nu, sammen, og nu kan jeg ikke skille det fra hinanden længere, og så græder jeg,« fortæller Lessing, der er uddannet psykolog. 

Han tilføjer: 

»Jeg har aldrig grædt over de år før nu.«

Time beretter, at psykologen Eva Fogelman, der er specialist i at hjælpe Holocaust-overlevere, forklarer, at nogle overlevere plages af minder om karantæne, før de flygtede fra nazisterne. Når medierne i dag beretter om mangel på medicin, og at byer overvældes af lig, bringer det dem også tilbage til Holocaust-tiden.

Men det er ikke for ingenting, at netop overleverne stadig er her: De er ukuelige. Og faktisk fortalte flere af dem Time, at de har overfyldte kalendere, fordi folk fra hele verden vil tale med dem for at få gode råd til at komme mentalt helskindet igennem coronakrisen.

»Amerikanere klager så meget over at være hjemme, jeg forstår det ikke,« siger f.eks. Goldie Jacoby, 83, der bor i Palm Springs i Californien. 

Da hun var seks år gammel, gemte hun sig med sin familie i en svinesti i Polen. 

»Vi var 10 mennesker, der gemte os i en stald. Vi havde ikke plads at sove på, vi sov oven på hinanden. Der var ingen blyant, intet papir, ingenting. Kun at sidde og vente og vente og sidde og sulte. Lus over det hele. Sultne hele tiden, mens vi klynkede og græd.«

 

 

Er der plads til mangfoldighed?

OMSKÆRING: Kan det virkelig passe?

Iver Viftrup

Er det sådan, vi behandler minoriteter i dette land? Her tænker jeg på debatten og forslaget om at forbyde omskæring af otte dage gamle drengebørn for jøders vedkommende. Et forbud, der også vil ramme herboende muslimer.

Vi lever i et demokratisk land, hvor vi igennem tusind år har øvet os i at tage ved lære af kristendommens grundteser: at alle mennesker er skabt i Guds billede og lige meget værd. At tolerance og næstekærlighed derfor gælder alle , uanset race, køn og religion. En opfattelse der betyder, at overgreb og undertrykkelse af enhver art, ikke bør finde sted.

At historien desværre er fuld af undtagelser fra denne tankegang, er både trist og skamfuldt. Og at ”kristenheden” op igennem tiden også har været svært medskyldig er sørgeligr for at sige det mildt. I denne kontekst, med debatten om omskærelse af drengebørn, tænker jeg specifikt på det jødiske folk.

Som folkeslag/etnisk gruppe har jøder globalt i tidens løb været udsat for uhyrlige trængsler. Fra dagligdagens chikaner til forsøg på total udryddelse. Også i nutiden, og i dagens Danmark, stikker antisemitismen sin grimme fjæs frem.

Al den stund, at vi år 2020 gerne vil bryste os af at være ”verdensmestre” i at forsvare individets frihed og rettigheder på alle område. Ikke mindst når det gælder ytrings- og religionsfrihed. Også retten til at blive accepteret, være ”alternativ seksuel orienteret”og at kunne skifte køn, er opnået. Altovervejende er det resultater af en lang og positiv udvikling i et demokratisk land, der bygger på kristendommens grundværdier.

Denne udvikling kan måske opsummeres i et af tidens meget brugte ord: Mangfoldighed. Et slagord, der vil noget. Et mantra, om man vil. Alt er godt, hvis man bekender sig til ”mangfoldighed”! Men gælder det i virkeligheden kun dem, der råber højest og er mest synlige i medierne? Eller kan man godt negligere og ekskludere minoriteter fra mangfoldighedens fællesskab og velsignelser – uden forudgående dialog og forsøg på forståelse af en aktuel problematik. I dette tilfælde omskærelse af drengebørn? Skulle det virkeligt ikke være muligt at acceptere, at minoriteter, jøder og muslimer, kan praktisere en skik, som for os er fremmed, men for dem betyder umådelig meget!

For jøders vedkommende går skikken 4000 år tilbage til Abrahams pagt med Israels Gud. Drengebørn skal på ottendedagen omskæres. Dette som et tegn på, at de tilhører det jødiske folk, og som en bekendelse til Jahve. Navnet på Israels Gud, som også er kristnes Gud. At der for os som kristne fulgte en ”Ny Aftale”, igennem Jesus Kristus, født jøde, omskåret på ottendedagen, som søn af Maria og Josef, er en anden sag. Men ikke desto mindre en meget vedkommende sag. I kristendommen er dåben ”tegnet” på, at du hører til i det kristne fællesskab. En jødes identitet er knyttet til ritualet med omskærelse. Skal det nu forbydes at være jøde fra barnsben i dette land!?

Derfor: Kan det virkelig passe?

For kun godt og vel 75 år siden tog vi her i landet hånd om de danske jøder. Hjalp dem over Sundet til Sverige, hvorved langt de fleste overlevede. En dåd/indsats, der gav Danmark stor international ros og anerkendelse. Kan det virkelig passe, at vi som det eneste land i verden – som forkæmpere for mangfoldighed - skal vedtage en lov, der vil udelukke minoriteter fra at være en del af mangfoldighedens fællesskab. En sådan lov vil være et overgreb, der som konsekvens kan betyde, at gode danske borgere ser sig nødsaget til at forlade landet !

Sakset fra Nordjyske Stiftstidende 11.09.2020

____________________________________________________________________________________________________________________

 

Israels ambassadør: Israel og palæstinenserne samarbejder om at forhindre spredningen af coronavirus

Det er ikke fredens vej, de palæstinensiske kirkeledere og biskoppen i Haderslev anviser med dette opråb. Tværtimod. Freden kommer først, når palæstinenserne anerkender, at den jødiske stat, Israel, er kommet for at blive. De må også forstå, at der ikke findes nogen ”Right of return” for millioner af palæstinensere til det, der i dag er Israel. Det er Israel selv, der som en suveræn stat afgør, hvem der skal have lov til at bosætte sig i landet.

Flere og flere arabiske lande begynder at forstå og anerkende dette – og slutter fred med Israel. Spørgsmålet er, hvornår de palæstinensiske ledere – og deres støtter i Danmark – kommer til samme erkendelse. Hvis de virkelig ønsker fred, er det bedste, de kan gøre, at gå forhandlingens vej.

Klippet fra Jyllandsposten 26.08.2020

Klippet fra Jyllandsposten 26.08.2020

Jøderne kan komme i mindretal i deres eget land

 

Biskoppen i Haderslev​, Marianne Christiansen, har underskrevet et dokument, der – hvis indholdet gennemføres – i sin yderste konsekvens vil føre til opløsningen af Israel som jødisk stat.

Freden kommer først, når palæstinenserne anerkender, at den jødiske stat, Israel, er kommet for at blive. Arkivillustration: Niels Bo Bojesen

JAN FROST

tidligere formand for Fælleskomiteen for Israel og for den kristne organisation Ordet og Israel, Horsens

Biskop Marianne Christiansen har underskrevet dokumentet, der på dansk har fået titlen: »Giv os håb. Et kald til beslutsom handling«. Det er skrevet af palæstinensiske kirkeledere. Det er et opråb til alverdens kirker om at støtte den palæstinensiske sag. 

Støtten skal bl.a. bestå i at anerkende, at »Israel efter international lov at dømme er en apartheidstat«. Man opfordres til at støtte boykot-Israel-bevægelsen, BDS, der arbejder for en total forbrugerboykot af varer fra Israel og investeringer i israelske firmaer, boykot af al samarbejde omkring kultur, sport og turisme.

Desuden opfordres kirkerne til at tilslutte sig palæstinensernes ”Right of return”. Det er kravet om, at alle efterkommere af de arabiske flygtninge fra 1948 – antallet er i dag ca. 7 millioner – skal have lov til at vende tilbage til de områder i Israel, de stammer fra.

Man siger, at formålet med disse krav er at standse »undertrykkelsen af det palæstinensiske folk«. I virkeligheden vil det føre til afslutningen på Israel som jødisk stat. En massiv arabisk indvandring vil uvægerligt føre til, at jøderne med tiden kommer i mindretal i deres eget land. En sådan udvikling harmonerer ganske godt med det, man ønsker sig i den teologiske og politiske bevægelse, Kairos Palestine, der står bag opråbet fra kirkelederne. I deres fremtidsvision for området er der nemlig ikke plads til et Israel som en jødisk stat.

Det er ikke fredens​ vej, de palæstinensiske kirkeledere og biskoppen i Haderslev anviser med dette opråb.

Ifølge de palæstinensiske kirkeledere er roden til alt det onde, der sker i ”Det hellige Land”, zionismen. Zionisme defineres i dag ofte som ”den holdning, at det jødiske folk har ret til at have et hjemland i det, der nu er Israel”. Men i Kairos Palestine har man lavet sin egen definition på zionisme. For dem er zionismen en ideologi der »legitimerer ét folks ret til at nægte et andet folk dets menneskerettigheder«. Støtter man zionismen, er man altså med til at nægte palæstinenserne deres menneskerettigheder. Er man kristen zionist – dvs. en kristen, som er overbevist om, at det er Gud, der har giver landet til det jødiske folk – så synder man imod Gud, fordi man misbruger Bibelen og retfærdiggør Israels »undertrykkelse af det palæstinensiske folk«, som de skriver.

Det er dette ensidige og stærkt politiske kampskrift, biskoppen i Haderslev har sat sin underskrift på. Hun opfordrer til boykot af Israel – som den eneste af alle stater i Mellemøsten. Hun deltager i en udskamning af verdens eneste jødisk stat og kalder den en apartheidstat – selv om det sker på et falsk grundlag. Hun anklager danske zionister – såvel jøder som ikkejøder – for at være med til nægte palæstinenserne deres menneskerettigheder – selv om anklagen bygger på en hjemmelavet definition af zionismen. Og hun anklager kristne zionister for at støtte undertrykkelsen af ”det palæstinensiske folk” og siger, at vi som kristne zionister synder imod Gud.

 

"Jødisk slagter udsat for hærværk"

Også her fredag (20/6 2020) er der i KD omtale af: "Jødisk slagter udsat for hærværk". Danmarks eneste jødiske slagter blev i sidste uge udsat for hærværk, og politiet efterforsker hændelsen som en hadforbrydelse. "Jeg er skuf-fet over, at det kan ske i Danmark", siger ejeren. Nederst på siden er der følgende info:

"Angreb på jødiske forretninger".

Under Krystalnatten den 9. november 1938 blev tusinder af jødiske butikker og ejendomme udsat for hærværk, synagoger blev ødelagt, og jødiske gravpladser blev skændet. På samme dato i 2019, altså præcis 81 år efter, blev der malet graffiti på over 80 gravsten på den jødiske gravplads i Randers, og enkelte gravsten blev væltet. Privatpersoner og jødiske institutioner fandt klistermærker og graffiti med davidsstjernen på bygninger og biler.  Lignende episoder sås i Norge og Sverige.

Klippet fra Kristeligt Dagblad 20.06.2020

Klippet 29.05.2020 KL. 14:00 fra Jyllandsposten

Ret blikket i den østlige retning –
den grønne agenda i Israel efter corona 

Ligesom Israel og Danmark og andre lande fandt sammen om strategier under coronakrisen, skal yderligere partnerskaber fremmes for at forhindre klimakrise.

Arkivillustration: Niels Bo Bojesen

DAVY ANTEBI

Israels viceambassadør i Danmark 

Coronavirussen, så svær som den er, blegner i sammenligning med den krise, som klimaforandringerne spås at give os. Mange ord er blevet skrevet om, hvordan uhæmmet udnyttelse og udtømning af jordens ressourcer må stoppe. Men en ny positiv faktor er ved at blive en del af ligningen: 72 års israelsk erfaring med kriser har lært os, at en voldsom vækst vil følge. 

Der er en forestående mulighed især for lande som Israel og Danmark. Begge lande har stærke økonomier, der har varetaget pandemien godt med en allerede eksisterende styrke inden for grønne teknologier. 

Mens Danmark og Israel er ved at komme igennem genåbningsfaser efter coronakrisen, siger flere stemmer, at det er vigtigt ikke blot at genforene regeringens finansielle værktøjer til vækst og økonomisk stimulering, men også samtidig bekæmpe den miljømæssige krise.

Coronakrisen har lært os værdien af nationer, der arbejder sammen, og hvordan lande kan påvirke millioner af mennesker ved at dele teknologier og erfaring.

Der bliver rådet til, at den forventede vækst skal sigte på den klimavenlige økonomi såsom ”cirkulær økonomi” såvel som andre økonomiske projekter, der både styrker og virker i fred og fordragelighed med det naturlige økosystem.

I Israel blev nye gennembrud skabt inden for teknologien vedrørende nødsituationer i kampen mod coronavirussen. Ydermere blev historiske nationale områder kickstartet med ekstra midler, primært i den offentlige transportsektor, i kampen mod tørke og inden for vedvarende energiproduktion.

Omkostninger i forbindelse med disse grønne forbedringer ligger på over 2 mia. danske kroner, mens den israelske nationalbank gav hjælp for over 90 mia. kr. i kredit i april måned til at styrke national infrastruktur. 

Israel ser mod fremtiden, den globale diskurs er fyldt med opfordringer om handling, protester og udvalg, men paradoksalt nok udebliver de praktiske løsninger. 

Israels placering på kanten af ørkenen, de omstændigheder der udgør dets tilstedeværelse og fremtidige eksistens samt det store element af innovation, iværksætteri og kreativitet har i kombination gjort, at landet har udviklet et ubegrænset antal af løsninger på det miljømæssige område. 

Landbrugsløsninger er blevet udviklet i Israel gennem de seneste mange år: Overrislingsanlæg, afsaltningsløsninger, avanceret præcisionslandbrug, brug af droner og sygdomsresistent dyrkning af afgrøder har hjulpet mod tørke, vand- og madspild. 

Det er klart allerede nu rundtomkring i verden, at nødvendigheden af at bevare landes uafhængighed inden for kritiske områder og inden for energi også vil være en faktor, der reducerer C02-udslip i forbindelse med transport. 

Inden for fødevareløsninger har Israel med succes udviklet laboratoriefremstillet kød og laboratoriefremstillet protein, der minder om højkvalitetskød og kyllingeprotein og proteiner produceret gennem fermentering. På denne måde reduceres de store omkostninger for miljøet inden for dennes sektor. 

Food tech-potentialet spiller sammen med de ambitiøse mål, Danmark har udstukket, og de bestræbelser, der bliver gjort for at nå nye mål. 

På vandområdet er Israel en global spiller inden for spildevandsrensning, da næsten 90 pct. af spildevandet i Israel bliver genbrugt og genanvendt i landbruget. Dette indkapsler det globale potentiale for reducering af drivhusgasser.

 

 

 

Netanyahu: Det er et kupforsøg

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, udtaler sig til pressen inden søndagens retsmøde. Det er første gang nogensinde, at en siddende israelsk premierminister stilles for retten.
Pool/Reuters

ISRAEL: Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, rettede en kraftig kritik mod de anklagepunkter, han søndag var mødt frem i retten for at høre oplæst. Anklagerne mod ham er fabrikeret med det formål at ”vælte en stærk højrefløjs-premierminister”, mener Netanyahu. Inden han gik ind i retssalen, sagde han til journalister, at anklagerne mod ham er et ”kupforsøg”. Den 70-årige leder er anklaget for bestikkelse, svindel og tillidsbrud.
Sakset fra Nordjyske Stiftstidende 25.05.2020

 

Netanyahu skal i det varme sæde


Foto: Pool New/Reuters/Ritzau Scanpix
Der er ingen vej uden om for Israels premierminister. Som den første siddende premierminister i landets historie skal Benjamin Netanyahu søndag møde op i retten, hvor han anklages for korruption.
JERUSALEM: Den 70-årige Benjamin Netanyahu har allerede læst de tre anklager, der er rejst imod ham. Han har forstået, hvad der står, og han er ikke skyldig i dem.

Sådan har forsvarerne for Israels premierminister skrevet i et brev til distriktsdomstolen i Jerusalem. Derfor har de anmodet om, at Netanyahu ikke skal møde op i retten søndag klokken 14 dansk tid, når den historiske retssag begynder.

Desuden, siger anklagerne ifølge israelske medier, er der coronakrise med afstandsregler, så der er ingen grund til unødigt at samle alt for mange mennesker ind i en retssal.

En israelsk premierminister har altid et antal sikkerhedsvagter med sig, hvor end han bevæger sig.

Sikkerhedstjenesten har regnet med fem livvagter ved retsmødet.

Det franske nyhedsbureau AFP skriver, at forsvarerne også har skrevet, at den egentlige årsag til, at anklagemyndigheden vil have Netanyahu i retten, er ”en pressekampagne, der skal vise premierministeren sidde i dokken”.

Forsvarernes anmodning er blevet afvist.

Premierminister eller ej, sikkerhedsvagter eller ej. Netanyahu skal møde i retten søndag.

- Reglen er, at den tiltalte skal være til stede, når anklagen læses op ved begyndelsen på retssagen. Sådan er det i enhver kriminalsags procedure, herunder i denne sag, skriver de tre dommere i domstolen ifølge avisen The Times of Israel i deres svar.

- Vi har ikke fundet grunde i argumenterne til at retfærdiggøre en afvigelse fra denne regel, oplyser dommerne.

Netanyahu har i forvejen erklæret, at han er uskyldig i de tre anklager om korruption, som han tiltales for.

Anklager om, at han ulovligt har modtaget gaver, og at han har forsøgt at skaffe sig bedre presseomtale ved forskellige tjenesteydelser.

Det er ifølge Netanyahu løgn. Han taler om en politisk ”heksejagt”, som medierne og venstrefløjen er i gang med for at vælte ham.

Det bliver første gang i Israels historie, der begyndte i 1948, at en siddende premierminister anklages i retten.

Egentlig skulle sagen havde været i gang i marts, men den blev udskudt, da coronapandemien brød løs.

Netanyahu fra det højrenationale Likud-parti var premierminister fra 1996 til 1999, og han fik posten igen i 2009 og har haft den lige siden.

Senest blev han taget i ed som chef for en ny regering i søndags. Han er Israels længst siddende premierminister.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at retssagen kan vare i adskillige år, og der kan også indgås et forlig i sagerne.

En af anklagerne, der handler om bestikkelse, kan koste ham ti år i fængsel, hvis han kendes skyldig.
Klippet fra Nordjyske Stiftstidende 23.05.2020
/ritzau/

Netanyahu får sin nye regering