Shavuot ("Ugefesten")

er en af de såkaldte valfartsfester, hvor man i gammel tid drog til Jerusalem for at fejre festen ved templet. Idag, hvor templet ikke længere findes, er pilgrimsaspektet nedtonet. I stedet fokuseres på de historiske begivenheder, der forbinder festen med det jødiske folks historie samt på de aspekter, der er knyttet til årstiderne og frugtbarheden.

Shavuot markerer hvedehøstens begyndelse og den rituelle valfart til templet i Jerusalem, hvor man bragte førstegrødeoffer af høsten. Samtidig henviser festen til begivenhederne forud for modtagelsen af Loven på Sinai bjerget: Moses befalede folket at forberede sig ved at hellige sig og iføre sig rene klæder, og fromme jøder benytter ikke sjældent natten efter aftenens festmåltid til at helliggøre sig ved studier i Torah og Talmud. Synagogerne pyntes med årstidens blomster og grene, også et minde om en legende, der fortæller, at Sinai-ørkenen begyndte at blomstre til ære for åbenbaringen af Loven.

Shavuot
Præcist syv uger efter den anden dag i Pesach-ugen fejres Shavuot - hvilket bogstavelig talt betyder "uger".

Oprindeligt var der i biblen tale om en høstfest, men rabbinere har siden diskuteret sig frem til, at det er dagen, hvor israelitterne modtog Toraen ved Sinajbjerget efter befrielsen fra Egypten. Til Shavuot er det derfor tradition at holde sig vågen hele natten og studere Torah for at genkalde sig åbenbaringen. Uden for synagogens liv har Shavuot ikke samme kulturelle vægt som andre helligdage.

Se opskriften på 'kugel', som er en populær ret til Shavuot, her