Purim

Purim

Fortællingen foregår i Babylon ca. år 400 f.v.t. Her boede kong Ahashveros, der havde taget en jødisk kvinde, Ester, som en af sine koner. Da den øverste minister i Perserriget, Haman, planlægger at dræbe jøderne, fordi en jøde på gaden nægter at bukke for ham, får han kongens tilladelse til massemordet.

Haman trækker lod - på hebraisk Pur - om, hvilken dato dette skal ske, og loddet falder på 13. Adar. Derfor befaler Haman alle embedsmænd i hele riget, at de på datoen den 13. Adar skal myrde alle jøder og konfiskere deres ejendele. Men dronning Ester er smart og får det forpurret. Til minde om denne redning holdes en årlig fest den 14. – og nogle steder 15. – Adar:  

Den fjortende dag i måneden hvilede de [jøderne] ud og gjorde den til en dag med fest og glæde. Jøderne i Susa samledes på den trettende og fjortende dag i måneden, og de hvilede ud på den femtende dag og gjorde den til en dag med fest og glæde. Blandt jøderne på landet, dem der bor i landsbyerne, er det derfor den fjortende dag i måneden adar, som de fejrer med glæde, gilde og fest og med at sende hinanden madvarer..

Purims fire påbud

Til Purim er der fire centrale bud, man bør efterleve:

1. Man skal hører Esters-bog blive læst højt, ofte i synagogen.
2. Man skal sende madgaver til ens familie og venner.
3. Man skal give penge til velgørenhed.
4. Man skal spise et festmåltid. 

 

Læsningen af Esthers Bog 

Esters Bog læses i synagogen to gange i løbet af Purim. Det er ikke bare påbudt mænd at lytte til læsningen af Esters Bog men også kvinder. Grunden til at kvinder er påbudt at høre oplæsningen er, at kvinder (Esther) tog del i de hændelser, der redede det jødiske folk i Persien.

Når oplæseren nævner navnet ”Haman”, er der tradition for, at der bryder larm løs i synagogen – alle tramper i gulvet, banker i bænkene og larmer med rasler - og sådan fortsætter det indtil hele beretningen om Ester, Mordechai og Haman er læst til ende. 

Madgaver og velgørenhed

Allerede i Esters Bog står der, at Purim skal fejres med at give gaver

Til minde om de dage, da jøderne fik fred for deres fjender, og om den måned, da deres klage blev vendt til glæde og deres sorg til fest; de skulle fejre dem med fest og glæde og med at sende hinanden madvarer og give gaver til de fattige.

Det er derfor skik at give gaver både til familie og venner, til gamle, fattige og til velgørende formål. Ifølge jødisk lov, Halakha, bør en voksen give to forskellig slags mad til én anden person, og to velgørende donationer til to fattige. Man giver og spiser ofte frugter og nødder til purim, fordi Talmud fortæller, at dronning Ester kun spise disse slags mad i Ahashveros’ palads, da hun forsøgt at overholde kosher-reglerne. 

Festmåltidet

Til Purim er det tilladt at drikke sig rigtig, rigtig fuld. Traditionen kommer fra et kendt udsagn fra rabbi Rava i Talmud, hvor han siger, at man skal drikke så meget, ”at man ikke kan kende forskel på Arur Haman (forbandet være Haman) og Baruch Mordechai (velsignet være Mordechai).” Ifølge gematria - den jødiske talmystik – har sætningerne Arur Haman og Baruch Mordechai endvidere samme numeriske værdi, nemlig 502.

Til festmåltidet tilhører der også en særlig kage kaldet hamantaschen  - Hamans lommer  - eller oznei Haman - Hamans øre. Det er et sødt bagværk med birkes, der formes til trekanter. 

Kilde: Jødisk informations center