PALMYRA REJSER, NASER KHADERS KULTURREJSER

PALMYRA KULTURREJSER 
PALMYRA KULTURREJSER 

PALMYRA REJSER, NASER KHADERS KULTURREJSER 

Naser Khader

Ejer og leder af PALMYRA Kulturrejser. Desuden forfatter, foredragsholder, cand.polit., master i teologi, mellemøstekspert, eks-politiker, politisk kommentator og teologistuderende.

Har været radiovært på DR-programmet “Arabiske Stemmer”, mellemøstanalytiker ved Hudson Institute og ved tænketanken Middle East Forum i USA. Har desuden udgivet flere bøger – senestVejen – Fra koranskole til folkekirke, som fik meget flotte anbefalinger i pressen (People’s Press 2024).

Jeg startede PALMYRA Kulturrejser, fordi jeg simpelthen elsker at rejse og formidle min omfattende viden om og indsigt i den arabiske verden og dens kultur og historie. Derfor er jeg også med som rejseleder og foredragsholder på alle vores rundrejser og specialrejser med over 12 deltagere.

Jeg mestrer til fulde arabisk, et sprog der tales i 22 lande, herunder flertallet af de lande, vi har i programmet. Mit indgående kendskab til den arabiske verden og mit store netværk kommer vores gæster til gode. 

Med mig og PALMYRA Kulturrejser kommer gæsterne trygt og sikkert rundt i den arabiske verden – også til steder, hvor andre rejseselskaber ikke kommer. For eksempel er vi et af de få vestlige rejseselskaber, der besøger verdens mindste minoritet på Vestbredden i Nablus, nemlig samaritanerne, som kendes fra Det Nye Testamente.

Rejserne foregår i gruppe på max 20 deltagere, med mulighed for individuelle ønsker og aktiviteter.

PALMYRA REJSER